Debat: Klare rammer og realistisk forberedelsestid er afgørende for nye autorisationskrav
De kommende autorisationskrav til selektiv nedrivning, der træder i kraft fra juli 2025, er et afgørende skridt mod en grønnere byggebranche. I J. Jensen Nedrivning ser vi – som de fleste andre – positivt på intentionen om at fremme genbrug og genanvendelse af byggematerialer.
Ifølge tal fra Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg står byggeriet for omkring 30 procent af Danmarks CO2-udledning og bidrager med cirka 35 procent af den samlede affaldsproduktion. Kravene om autorisation og detaljerede nedrivningsplaner vil skabe en struktureret proces, som kan bidrage til at reducere affaldsmængderne fra nedrivninger og derved mindske en del af byggebranchens belastning. Det kan de fleste blive enige om er en god idé.
Uklarhed
Selvom formålet er positivt, savner vi i branchen klare retningslinjer for, hvad de nye regler reelt kræver. Der tales om nye titler og nøglepersoner som miljø- og ressourcekoordinatorer, men hvad deres rolle indebærer, og hvilke kvalifikationer der kræves, er stadig uklart med et halvt år til ikrafttrædelsen.
Når jeg taler med mine branchekolleger, savnes der stadig en klar beskrivelse af, hvad de nye regler vil kræve af os aktører, især omkring de nøglepersoner, der skal varetage opgaver som miljø- og ressourcekoordinator og fagligt ansvarlig i virksomhederne.
Når jeg taler med mine branchekolleger, savnes der stadig en klar beskrivelse af, hvad de nye regler vil kræve af os aktører, især omkring de nøglepersoner, der skal varetage opgaver som miljø- og ressourcekoordinator og fagligt ansvarlig i virksomhederne
På trods af at de første kurser er lanceret, mangler vi som aktører stadig de nødvendige værktøjer til at forberede os i tide.
For første gang placeres et nyt autorisationskrav hos Miljøstyrelsen. Den placering kan virke underlig for os i branchen, når der ikke er erfaringer at trække på fra tidligere. Hvor autorisationer inden for fx asbest, gas og el alle ligger hos Sikkerhedsstyrelsen, der har mangeårig erfaring med brancherelaterede autorisationer. Til gengæld forventes tilsynet i forbindelse med indførelsen af autorisationen for selektiv nedrivning at blive varetaget af landets 98 kommuner.
Frygter forskellig tolkning
Selvom kommunerne i årevis har haft ansvar for affaldstilsyn, viser erfaringen, at disse kun sjældent bliver gennemført. Derfor frygter vi, at 98 tilsynsenheder vil resultere i 98 forskellige fortolkninger af både behovet for tilsyn og tolkningen af lovgivningen.
Derudover fremgår det ikke af lovgivningen, at myndighederne tilføres ekstra ressourcer eller kompetencer. I stedet er der alene lagt op til en kompetenceopgradering hos bygherre, rådgiver og entreprenør.
I J. Jensen Nedrivning har vi sammen med andre aktører været involveret i høringsprocessen. Men vi oplever stadig, at mange spørgsmål ikke har fået et klart svar med kun et halvt år til ikrafttrædelsen. Vi står nu tilbage med en bekymring om, hvordan Miljøstyrelsen vil håndtere denne opgave effektivt, når der stadig savnes afklaring på centrale spørgsmål.
Forandringer kræver mere end lovgivning. Reglerne skal være gennemtænkte, klare og realistiske at implementere. For at fremme en grønnere byggebranche mener vi, at kravene bør indføres trinvis, så alle aktører får en reel mulighed for at omstille sig. Alternativt risikerer vi, at kun de mest ressourcestærke overlever, mens resten falder fra. Hvis intentionen om en grønnere byggebranche skal realiseres, kræver det ikke blot nye regler, men også en klar implementeringsplan og støtte til opkvalificering – gerne inden ikrafttrædelsen af kravene.
Lige nu frygter jeg, at hverken vi aktører eller Miljøstyrelsen konkret ved, hvad der egentlig rammer nedrivningsbranchen i sommeren 2025, og hvordan vi bør forberede os på det.
