23948sdkhjf

Skærer byggeplaner markant: Kommune overtager bydel

Planerne for Naturbydelen i Ringkøbing lyder nu på 250 nye boliger

Arealudviklingsselskabet bag Naturbydelen i Ringkøbing afvikles, og Ringkøbing-Skjern Kommune overtager hovedparten af arealerne til fremtidig boligudvikling. 

Beslutningen kommer efter lavere efterspørgsel på etageboliger end oprindeligt forventet. 

- Forudsætningerne for projektet har ændret sig, og efterspørgslen efter etageboliger er væsentligt lavere end oprindeligt forudsat. Det giver derfor ikke længere mening at opretholde et selskab, og jeg er glad for at vi i fællesskab har fundet en løsning, siger adm. direktør Peter Cederfeld fra Realdania By & Byg i en pressemeddelelse.

Langt fra 1.000 boliger

Da kommunen i 2011 indgik partnerskab med Realdania By & Byg om at etablere et arealudviklingsselskab for at nytænke og udvikle et nyt stort og naturrigt boligområde, var planen op til 1.000 nye boliger

Siden er godt 100 boliger bygget, men den forventede tilflytning er ikke fulgt med. Nu er kommunens mål at udvikling af 245 nye boliger "i det tempo, der passer til efterspørgslen". Ambitionen er at sælge grunde til cirka 12-13 boliger om året – altså har man en tidshorisont på 20 år.

- Det er naturligvis ikke det vi havde ønsket os, da vi for tretten år siden lancerede Naturbydelen, men prognoserne taget i betragtning er der desværre ikke basis for at opretholde et selskab, siger borgmester Hans Østergaard (V) fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Naturbydelen ved Ringkøbing 

  • I den nordøstlige del er der plantet 7,5 hektar ny skov.
  • I den sydøstlige del er der en 4 hektar stor sø. Desuden rummer området en lang række mindre søer og vandløb, der både giver naturoplevelser og afleder regnvand fra de kommende boliger.
  • I Tranmose Bæk findes gedder, skrubber, trepigget hundestejler og ørreder. Under overfladen er der skabt gydebanker med større sten til fiskeskjul og udplantning af vandløbsplanter som eksempelvis vandranunkel og vandstjerne.
  • Ringkøbing-Skjern Kommune ejer i forvejen det 36 hektar store område, der er udlagt som et nyt og flot naturområde med tilhørende stiforbindelser m.m.

Kilde: Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing-Skjern Kommune køber hovedparten af arealerne syd for jernbanen til fremtidig boligudvikling, mens Realdania By & Byg erhverver et mindre areal ved lejeboligbyggeriet Havtorn.

Trods afviklingen af selskabet forbliver det populære naturgenoprettede område med stier og adgang til Ringkøbing Fjord uberørt, da det allerede ejes og drives af kommunen. Projektet har demonstreret en ny tilgang til byudvikling og skabt betydelige biodiversitetsgevinster i området

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125