23948sdkhjf

OM Montage er specialister i betonelementmontage, samt i kombinationen af betonelement- og træelementmontage

Ved boligbyggeriet Smedegården i Glostrup har OM Montage monteret i alt 3.100 betonelementer for Fårup Betonindustri. Montagen blev udført på 19 uger, hvilket betyder, at de meget erfarne montører har håndteret 30 elementer om dagen i snit.

Smedegården, der omfatter 133 lejligheder, er fordelt på 10.876 m² boliger og 4.500 m² parkeringskælder. ”De 3.100 elementer på byggeriet tæller vægelementer, murkroner, betonsøjler og bjælker, trapper og badekabiner,” siger Karl-Erik Lindgaard Sams, der er direktør for OM Montage, og han uddyber: ”Vi monterede som nævnt elementerne på 19 uger, hvilket kun kan lade sig gøre med et godt og grundigt forarbejde med fokus på logistik, meget erfarne og dygtige montører.” 

De 3.100 elementer på byggeriet tæller vægelementer, murkroner, betonsøjler og bjælker, trapper og badekabiner Karl-Erik Lindgaard Sams, der er direktør for OM Montage

Monterer i fuld skala
De store montageopgaver i fuld skala er bestemt heller ikke nye for OM Montage, der blandt andet har arbejdet på store projekter som Aabenraa Sygehus, højhuset Kolding Sky, Steno i Odense, boliger i Kirkebjerg Brøndby og meget andet. ”Vi er meget løsningsorienteret og lægger stor vægt på et godt samarbejde både internt og med vores kunder, fordi det er gennem samarbejdet, vi finder løsningerne,” forklarer Karl-Erik Lindgaard Sams. Hos OM Montage er netop samarbejdet, planlægning og den løsningsorienterede tilgang dybt forankret i virksomhedens DNA. Derudover kommer et stort fokus på faglighed, erfaring og sikkerhed blandt medarbejderne. ”Vores stærkeste ressource er vores medarbejdere, uden dem er vi intet, fordi montage af betonelementer kræver erfarne og engagerede medarbejdere,” fortæller KarlErik Lindgaard Sams. 

Montage på store byggeprojekter
På Aabenraa Sygehus monterede OM Montage 3.622 enheder blandt andet betonelementer, dobbelthøje sandwichvægge, søjler, bjælker, forplader, forspændte huldæk samt udførte de store konstruktive stedstøbte felter i dækfladerne. OM Montage er også underleverandør til det 19 etager høje, Svanemærkede Kolding Sky. Her blev blandt andet monteret 2.400 betonelementer og badekabiner i højderne. 

Læs mere på www.om-montage.dk

FAKTA

OM Montage, der har 37 medarbejdere, er en kompetent virksomhed med speciale i montage af beton og leca elementer. Entreprenøren løser alle opgaver inden for bolig- og erhvervsbyggeri med fleksible medarbejdere, der har stor erfaring i faget.

Artiklen er en del af temaet Bæredygtighed.

OM Montage A/S
OM Montage A/S
Brunde Vest 4
Brunde
Danmark
CVR nummer: DK39154021

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.257