Træt af greenwashing? Her er tre initiativer, der tager den grønne omstilling alvorligt
Engang var "grøn" ikke det tillægsord, man helst ville beskrives med hverken som menneske eller virksomhed. Det betød, at man manglede erfaring, var uprøvet og ny i sit fag.
I dag tillægges ordet en helt anden betydning, og det er - mere end nogensinde - eftertragtet at være grøn. Klima-, miljø- og biodiversitetskriser står for døren, og det er et konkurrenceparameter. Og når alle vil være grønnest, kan det være svært at se skoven for bare træer. For hvad er grøn gas, og hvad er den ægte vare?
Med Den Grønne Pris ønsker Building Awards 2024 at hædre de initiativer, der rent faktisk rykker på ambitionsniveauet for den grønne omstilling af bygge- og anlægsbranchen - og altså ikke bare er den samme sorte praksis bag et slør af greenwashing.
Feltet er skåret ned til tre konkrete initiativer, der som tiltag er vidt forskellige, men alle taler ind i den samme tendens, der gennem fremsynethed og risikovillighed skal danne grundlag for en grønnere branchen.
Mette Glavind, der både er direktør for Byggeri og Anlæg i Teknologisk Institut og medlem af juryen der afgør vinderen af Den Grønne Pris, giver her et nærmere indblik i de tre finalister.
GreenLine fra BEWI
De tre nominerede projekter er på mange måder forskellige og svære at sammenligne. Men der er en fællesnævner: Genanvendelse.
Cirkulære tanker gennemsyrer feltet, og det nye GreenLine-isolering fra BEWI er ifølge Mette Glavind et mønstereksempel på, hvordan en enkelt virksomhed kan gøre en kæmpe forskel. Isoleringen er lavet af genanvendt flamingo og har ifølge virksomheden en 55 pct. lavere CO2-udledning sammenlignet med traditionel hvid flamingo fra BEWI.
Produktet har fået CE-mærket og understøtter DGNB-certificering af byggeprojekter. Noget, der ifølge Mette Glavind vidner om, hvor enestående GreenLine er:
- BEWI har gjort sig den ulejlighed at få mærkninger på, så der rent faktisk er andre end dem selv, der har valideret produktet, siger hun og fortsætter:
- For år tilbage kunne man bare skrive, at man havde et bæredygtigt produkt, men den tid er forbi. I dag skal sådan en påstand dokumenteres.
For år tilbage kunne man bare skrive, at man havde et bæredygtigt produkt, men den tid er forbi. I dag skal sådan en påstand dokumenteres Mette Glavind, direktør for Byggeri og Anlæg i Teknologisk Institut
I 2023 indsamlede BEWI 27.000 ton flamingo i samarbejde med sine kunder og de danske kommuner, hvilket ifølge dem selv er mest af alle i Europa.
En af de største udfordringer i branchen er ifølge Mette Glavind det enorme ressourceforbrug, og her spiller genanvendelse en vigtig rolle. Men kun, hvis kvaliteten også er i orden:
- Det er ikke nogen kunst at lave noget, der på den korte bane er miljømæssigt godt, men produktet skal have kvalitet, i dette tilfælde isoleringsevnen, ellers er vi lige vidt, siger hun.
Bygmas Take Back-ordning
I England siger man, at der er strength in numbers. Der er ikke en god dansk oversættelse, men pointen er, at der er gevinster at hente, hvis man slår pjalterne sammen.
Og det er præcis, hvad der ligger bag byggemarkedskæden Bygmas Take Back-ordning. Her tager byggemarkedet nemlig imod brugte materialer, som derefter fordeles til en række partnerselskaber, der genanvender materialerne og giver dem nyt liv.
Og det batter altså noget, når en stor kæde som Bygma søsætter sådan et projekt, mener Mette Glavind:
- Når en stor byggemarkedskæde går ind og bidrager til det cirkulære, så er der virkelig skala på. Det betyder, at mindre virksomheder kan være en del af udviklingen ved at benytte Bygmas ordning.
Hun tror, at mange andre byggemarkeder kommer til at følge i Bygmas fodspor i de kommende år. Også andre dele af branchen kan ifølge Mette Glavind drage inspiration af ordningen:
- På skaleringsplan er det et godt eksempel på en grøn løsning, hvor modellen måske kan bruges andre steder også. Den formår at samle branchen om omstillingen.
Af de materialer Take Back-ordningen omfatter kan nævnes blandt andet gips, træ, sten, beton og arbejdstøj.
TRÆ i Aarhus
Den sidste finalist er hverken et nyt genbrugsprodukt eller en cirkulær ordning på tværs af branchen. Derimod er det med Mette Glavinds ord et pionerprojekt, der bliver toneangivende for særligt byggebranchen.
Der er tale om det banebrydende træhøjhus på Sydhavnen i Aarhus, der har fået det både simple og logiske navn TRÆ.
Den 78 meter høje bygning i 20 etager er ikke et rent træbyggeri, som navnet kunne antyde, men det bæredygtige fokus gennemsyrer bygningen. Og det er det, der gør TRÆ til et vigtigt projekt - ikke mindst for fremtidige lignende byggerier:
- TRÆ er et eksempel på noget, der er nødvendigt for udviklingen: en fuldskala demonstration af de nye løsninger, der findes, siger Mette Glavind og uddyber:
- Mange er enige om, at træbyggeri er noget, vi skal gøre mere ved for at komme i hus med den grønne omstilling, men der er nogle udfordringer med fugt, brand, akustik og byggeprocessen. TRÆ bliver en pioner, der kan vise vejen for andre, der tænker på at igangsætte lignende byggerier. De erfaringer, man gør sig i Aarhus, bliver meget værdifulde.
TRÆ, der er landets højeste træbygning, er tegnet og udtænkt af Lendager Architects og opført for PFA og Kilden & Hindby med Artelia og Kaj Ove Madsen som henholdsvis rådgivende ingeniører og entreprenør.
Artiklen er en del af temaet Building Awards 2024.
