Christoffer Buster Reinhardt, konservativt medlem af Region Hovedstaden, sidder med en "dybfølt følelse" af frustration.
Frustrationen skyldes, at regionens forretningsudvalg netop har stemt for at frigive 200 mio. kr. af budgetreserven til anlægget af Hovedstadens Letbane.
Pengene skal bruges til at dække en ekstraregning for at sikre "nødvendige accelerationstiltag og kompensation" til entreprenørerne på en del af projektet, nemlig Aarsleff og Siemens.