23948sdkhjf

Jagter investor med stor pengepung: Travl station skal forvandles til ny bydel

Metroselskabet vil gøre København Syd til mere end blot et trafikalt knudepunkt med en togstation. Nu søger man en investor med guld på lommen til at finansiere gildet

Som det ser ud i dag bruges stationen København Syd primært som mellemstation for af mange hovedstadens pendlere.

Men ambitionerne er større for stationen, der frem til januar 2022 hed Ny Ellebjerg Station.

For med en central beliggenhed tæt på Københavns evigt pumpende bymidte, har Metroselskabet – altså dem bag metroringene og den kommende letbane i København – indgået en aftale med Nordanö om at finde den rigtige kapitalpartner til at udvikle den attraktive bydel.

Adm. direktør i Metroselskabet, Mikkel Kjær Jensen, fortæller, at København Syd det bedst tilgængelige område med kollektiv transport blandt de nye byudviklingsområder i København, hvilket gør det attraktivt for både bolig- og erhvervsinvesteringer.

- Beregninger viser, at 736.000 personer i arbejdsstyrken kan nå København Syd på under 45 minutter med kollektiv transport. Det er cirka 140.000 flere end til Nordhavn og Carlsberg Byen, udtaler Mikkel Kjær Jensen i en pressemeddelelse.

Brug for kapital

Projektet vil blive udbudt til én investor, som skal købe og udvikle helheden.

Jacob Kjær, partner i Nordanö, understreger vigtigheden af at finde en langsigtet investor med den nødvendige kapital og erfaring. 

- Beliggenheden ovenpå et af Danmarks vigtigste knudepunkter for offentlig transport er særlig attraktiv, og vi skal i dialog med investorer som både har den nødvendige kapital samt kompetencer og erfaring med projektudvikling og bygger, siger han i pressemeddelelsen.

København Syd skal udvikles ud fra tre store byggefelter, dedikeret til henholdsvis erhverv, bolig og enten erhverv eller hotel.

Helhedsplanen for København Syd indebærer en bydel med varieret og kompakt bebyggelse. En blanding af boliger, butikker og arbejdspladser skal skabe attraktive og trygge byrum, der prioriterer fodgængere og cyklister.

Arbejdet med en ny lokalplan forventes at starte i 2. kvartal af 2025.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113