23948sdkhjf

Vil gøre datacentre grønne: Rambøll ruster sig med opkøb

Rambøll udbygger sin tilstedeværelse inden for datacentre. Det sker med opkøbet af datacenter-konsulentvirksomheden i3 Solutions Group.

Rambøll har købt datacenter-konsulentvirksomheden i3 Solutions Group og udvider sin tilstedeværelse i Nordamerika, Europa og Asien. 

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Opkøbet sker i forlængelse af det tidligere opkøb af EYP Mission Critical Facilities i 2022 og skal sikre Rambøll en position fast som full-service udbyder i toppen af ​​den internationale liga af datacenterrådgivere. 

i3 Solutions

i3 Solutions Group er baseret i Storbritannien og Singapore

Virksomheden har kompetencer inden for strategi, planlægning, design og idriftsættelse af datacentre og rådgiver kunder i Europa og Asien i at opbevare og sikre deres forretningskritiske, digitale miljøer. 

Med opkøbet har Rambøll nu flere hundrede dedikerede datacentereksperter globalt.

Rambøll

Datacenterindustrien vokser hastigt. Siden 2010 er den globale internettrafik blev 25-doblet, og det globale dataforbrug forventes fortsat at stige. 

Med datacentre og datatransmissionsnetværk, der hver tegner sig for 1-1,5 pct.. af det globale elforbrug og 2 pct. af drivhusgasemissionerne, er det vigtigere end nogensinde at reducere branchens klimaaftryk.

Ambitionen med købet er da også at mindske klimaaftrykket i branchen, som er central i det digitaliserede samfund, skriver rådgiveren.

- Det glæder os at kunne byde i3 Solutions Groups eksperter velkommen til Rambøll, siger Peter Heymann Andersen, koncerndirektør i Rambøll i meddelelsen. 

- I mere end to årtier har vi i Rambøll hjulpet vores kunder med at designe, bygge og drive vand- og energieffektive datacenterløsninger over hele verden. Vi arbejder ud fra tankegangen, at det er muligt at etablere datacentre uden spild og drevet på 100 pct. grøn strøm. 

Rambøll oplyser ikke, hvad købsprisen lyder på. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219