23948sdkhjf

Fiberbinder® hjælper autoriserede nedrivere af asbest til større sikkerhed

Virksomheder skal fra 1. januar 2025 være autoriserede, hvis de vil arbejde med nedrivning af asbest. De autoriserede virksomheder kan med det danskudviklede produkt Fiberbinder® og FiberbinderMetoden® minimere risikoen for, at håndværkere og omgivelser udsættes for asbeststøv.

Virksomheder, der arbejder med nedrivning af asbest, skal inden årsskiftet ansøge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen og have et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem og en godkendt fagligt ansvarlig tilknyttet virksomheden.

Fiberbinder® og FiberbinderMetoden® bremser spredning af asbestfibre i løbet af nedtagningsarbejdet, og metoden gør virksomhederne i stand til at leve op til kravene i Arbejdstilsynets rengøringsvejledning.

Vi oplever meget stor interesse for Fiberbinder i forbindelse med autorisationsordningen Morten Einshøj, medindehaver af Fiberbinder ApS

Asbestfibre gemmer sig i revner og sprækker

Der skal ifølge asbestbekendtgørelsen løbende foretages rengøring under et asbestarbejde, og der skal foretages en grundig rengøring før arbejdets afslutning for at undgå, at nogen bliver unødigt udsat for asbeststøv under og efter arbejdet.

Arbejdstilsynets rengøringsvejledning beskriver foranstaltningerne, når der stadig er enkelte asbestfibre tilbage efter en nedrivning af for eksempel et asbestholdigt tag. Der kan trods grundig slutrengøring stadig være enkelte asbestfibre tilbage i revner og sprækker eller på ru overflader, som kan hvirvles op. Arbejdsgiverne i virksomhederne skal derfor sørge for, at efterfølgende arbejde og færdsel i området kan ske uden udsættelse for asbeststøv, så det bliver sikkert for håndværkere og rådgivere uden værnemidler at færdes her.

Vejledningen beskriver, at der her kan ”træffes foranstaltninger, der binder asbestfibrene i overfladen og forhindrer, at de hvirvles op”. Fiberbinder® og FiberbinderMetoden® er udviklet til netop dette formål, og gør arbejdsgiverne i stand til at overholde kravene i rengøringsvejledningen.

Minimerer spredning til naboer

Fiberbinder® anvendes også under selve nedrivningen til at minimere spredning af asbestfibre til naboer.

Fiberbinder® anvendes direkte på asbestholdige tagplader, før de demonteres, og på mineraluldsbats, før de foldes sammen og pakkes i poser.

– Før nedriverne demonterer et tag, så bør de påføre Fiberbinder, før de demonterer og bortskaffer tagpladerne. På den måde støver det så lidt som muligt. Det samme gælder, når mineralulden og eventuelt spær og lægter skal fjernes, siger Morten Einshøj.

FiberbinderMetoden® har vundet stort indpas hos både nedrivere og entreprenører, og med den nye autorisationsordning er der kommet endnu større efterspørgsel på produktet.

Skader ikke byggematerialer

Fiberbinder® er en let klæbrig væske, som er tilstrækkelig klæbrig til at fiksere fibre, men som på ingen måde generer de håndværkere, der skal arbejde på området. Fiberbinder påføres med en eldrevet rygsprøjte, hvorefter det løber ned i revner og sprækker og fikserer de tilbageværende asbestfibre. Det sænker antallet af fibre, der kan hvirvles op i luften.

Væsken er tilsat både et pigment og et fluorescerende sporingsstof, så det er nemt at dokumentere anvendelsen i KS-materialet, og produktet indeholder ingen mærkningspligtige, sundhedsskadelige eller miljøproblematiske stoffer. Til forskel fra andre produkter, så er Fiberbinder ikke en forsegling, som risikerer at lave en dampspærre og skade de byggematerialer, som det påføres. Fiberbinder er derimod et vandopløseligt produkt, som ikke hærder op eller tørrer ud.

Ingen genvej

Fiberbinder® og FiberbinderMetoden® kom på markedet i 2021, og virksomheden bag metoden fremhæver, at det ikke er en erstatning for den sædvanlige grundige rengøring og udsugning. Der skal stadig gøres rent, men metoden er et nyt værktøj, som løser væsentlige problemer inden for asbestsanering.

Metoden er udviklet, fordi det ofte er umuligt at fjerne alle asbestfibre selv med grundig rengøring og udsugning. Den er testet grundigt i laboratorieforsøg, og der er dokumentation for, at der med metoden kan opnås op til 97 pct. reduktion af antallet af asbestfibre i luften.

Digital løsning

Udover det fysiske produkt, så har virksomheden også udviklet en digital løsning i form af en app, som på både dansk, engelsk, tysk og polsk giver en overskuelig vejledning i, hvordan FiberbinderMetoden® skal udføres i praksis.

Fiberbinder® har netop indgået aftale med BYGMA, og i løbet af kort tid forhandles Fiberbinder® dermed i byggemarkeder over hele landet.

Artiklen er en del af temaet Kommuner i Vækst - Renovering & Transformation.

Fiberbinder ApS
Fiberbinder ApS
Roholmsvej 8
Danmark
CVR nummer: DK42040886

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.299