23948sdkhjf

Udpeger rådgivere til renovering af 184 boliger

Aart og Rambøll får nøglerolle i renoveringsprojekt til 160 millioner kroner

I løbet af de kommende år skal den almene boligbebyggelse Vårkjærparken i Aarhus gennemgå en større renovering både indvendigt og udvendigt.

Nu har boligorganisationen Alaboa udvalgt det rådgiverteam, som skal stå for helhedsplansrenoveringen i bydelen Viby. Arkitektvirksomheden Aart er udpeget som totalrådgiver med Rambøll som underrådgiver.

- Vores boligområder skal spille sammen med den omkringliggende by og den udvikling, der kommer der, siger Peter Hebroe, direktør i Albao, i en pressemeddelelse.

- Vi vil med Vårkjærparken og fremtidige større helhedsplansrenoveringer tænke lidt større og gerne ud over vores egen matrikel for at spille en bystrategisk rolle i den omkringliggende by i samarbejde med andre aktører, fortsætter han.

Vårkjærparken består af seks boligblokke med 184 almene lejligheder og er beliggende mellem JyllandsPostens tidligere hovedsæde og Viby Idrætsanlæg i Aarhus.

Det forventede entreprisebudget bliver 135-160 mio. kr., viser data fra Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter. Her understreges det dog, at beløbet skal afklares nærmere af totalrådgiver i den indledende fase i samarbejde med bygherre.

Komplekst projekt

Ud over at modernisere og fremtidssikre Vårkjærparkens bebyggelser og udearealer, er renoveringen også en del af en større bystrategisk og boligsocial indsats, som skal gøre Vårkjærparken til et mere attraktivt og mangfoldigt sted at bo.

- Det er et utrolig spændende og komplekst projekt, der kræver stor viden om blandt andet byudvikling, bystrategiske arbejder og beboerdemokrati samt byggeteknisk indsigt i den almene boligmasse, siger arkitekt Karsten Sinning, partner og markedsansvarlig i Aart.

I projektet vil man arbejde med blandt andet tryghed, fællesfaciliteter og forbindelser til den omkringliggende by og natur samt en række nye, større boliger med fokus på tilgængelighed. Renoveringen omfatter derudover renovering af uderum og landskab samt facader, indgangspartier, vinduer og udvalgte tekniske installationer.

Efter valget af rådgiver skal helhedsplanen nu skal konkretiseres yderligere i tæt samarbejde med ALBOA, Aarhus Kommune, Rambøll og ikke mindst beboerbestyrelsen i Vårkjærparken.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127