"Et stort skridt i den rigtige retning", kalder Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) den nye aftale om klimakrav til byggeriet, som netop er indgået af et bredt politisk flertal.
Overordnet set er adm. direktør i FRI, Henrik Garver, glad for den nye aftale:
- Først og fremmest er det rigtig positivt, at den her aftale er landet nu. Vi har længe sagt, at vi har brug for at kende klimakravene til byggeriet fra 2025 så hurtigt som muligt. At forhandlingerne derfor er gået så hurtigt, da de først kom i gang, er politisk godt arbejde, udtaler han i en pressemeddelelse.