23948sdkhjf

Spansk konkursbo skylder den danske stat 1,5 milliarder kroner: Nu kan pengene være tabte

Der er stor risiko for, at den danske stat ikke vil få de 1,5 mia. kr., som den kræver af Inabensa, et spansk konkursramt firma, i forbindelse med flere skandaleombruste projekter

De kom, de så, de blev fyret, og de gik konkurs og efterlod dén milliardregning, som den danske stat rejste imod dem.

Ja, det spanske firma Inabensa, der var involveret i byggeriet af det skandaleombruste byggeprojekt Niels Bohr-Bygningen, har trukket et spor af kaos efter sig, siden de i 2013 blev hyret ind for første gang.

Efter problemer med byggesjusk på det problemindhyllede universitetsbyggeri, valgte Bygningsstyrelsen at fyre spanske Inabensa fra det vvs- og ventilationsarbejde, som de stod for, og rejse et milliardkrav mod det spanske firma i en erstatningssag. Projektet endte med at blive 3,6 mia. kr. dyrere end først forventet.

I dag kører sagen på syvende år og har kostet staten et tocifret millionbeløb i advokatsalærer og udlæg. Men det tyder umiddelbart ikke på, at Danmark får skyggen af det tilgodehavende beløb at se.

Det skriver Børsen.

Det spanske selskab bag er nemlig gået konkurs, hvilket næppe kommer som en overraskelse for de involverede parter.

Voldgiftssager i klemme

Økonomien har længe voldt det spanske byggefirma problemer, og tilbage i 2015 søgte Abengoa, der er moderselskabet bag, om konkursbeskyttelse. I mellemtiden er flere redningsforsøg mislykkedes, og i 2021 gik Abengoa konkurs, mens det samme skete for Inabensa året efter.

I foråret 2023 overtog det spanske energiselskab Cox Energy resterne af Inabensa og indløste blandt andet dele af selskabets gæld.

Heriblandt var de danske voldgiftssager dog ikke, som dermed er strandet i det i dag konkursramte selskab.

- De enkeltstående voldgiftssager i Danmark er en del af konkursbehandlingen. De blev ikke overført til Cox. Cox har intet med det at gøre, skriver Cox Energys kommunikationsdirektør Javier Solís i en mail til Børsen.

Flere økonomiske udeståender

Og sagen med Bygningsstyrelsen er ikke den eneste økonomiske tvekamp, som det spanske firma efterlader sig i Danmark. Også Region Hovedstaden har et udestående med Inabensa, som afkræves 277 mio. kr., efter at spanierne i 2020 også blev fyret fra Nyt Herlev Hospital.

Børsen, der har været i dialog med Bygningsstyrelsen, oplyser, at en afklaring på sagen er udsat frem til 28. juni. Ender Bygningsstyrelsen med at afskrive kravet, skal regningen med overvejende sandsynlighed samles op politisk.

Hos Region Hovedstaden kæmper man ligeledes videre, hvor regionen har rettet et krav på 277 mio. kr. mod Inabensas garantistiller, Nordic Guarantee.

Det oplyser Region Hovedstadens Center for Ejendomme til Børsen. 

Bygninger står fortsat tomme

Selvom Niels Bohr-Bygningen blev afleveret til Københavns Universitet i august 2023, står universitetsbygningen fortsat tom og ubrugt hen. Det til trods for at bygherren, i form af Vejdirektoratet, meddelte, at Niels Bohr-Bygningen var overtaget i fuldt omfang.

Dog viste det sig, at der stadig udestod en række test og udbedringer, før de studerende og forskerne kunne tage bygningen i brug. 

Det viste en aktindsigt, som Licitationen foretog tilbage i september 2023.

Dengang sagde projektdirektør hos Vejdirektoratet Erik Stoklund Larsen alligevel, at lokalerne var klar.

- De uvæsentlige mangler, som vi har registreret ved performancetestene, kan være noget i retning af manglende dokumentation. Det kan også være, at lyset ikke er stærkt nok, at der ikke er varme på en radiator, eller der ikke er den luft, der skal være til et anlæg, men at anlægget i princippet fungerer, og man godt kan bruge bygningen som sådan, sagde han dengang.

Derimod vurderede universitetsdirektør Søren Munk Skydsgaard, at der ville gå et halvt til et helt år, før alle fejl og mangler ved byggeriet var udbedret, og bygningen klar til brug.

- Vi er i gang med at planlægge, hvilken rækkefølge man kan gøre det i. Men lige nu og her skal vi først være sikre på, at bygningen kan modtage de forskellige aktiviteter, når vi trykker på knappen. Når vi er sikre på det, så tager det seks til tolv måneder, før man egentlig kan være flyttet ind, lød det fra Søren Munk Skydsgaard.

Men her mere end et halvt år senere er der endnu tomt i Niels Bohr-Bygningen, der oprindeligt skulle have stået klar i 2016. Stadig uden udsigt til en færdiggørelse.

Niels Bohr-Bygningen

  • Niels Bohr-Bygningen er et undervisnings- og laboratoriebyggeri, som er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
  • Byggeriet på cirka 52.000 kvm består af to bygninger placeret på hver sin side af Jagtvej i København. 
  • Den største af bygningerne (Bygningsafsnit 1) skal primært rumme laboratorie- og forskningsfaciliteter, mens den mindste (Bygningsafsnit 2) primært er kontor- og undervisningsfaciliteter.
  • De nye bygninger kommer til at huse omkring 3.000 studerende og ansatte.
  • Byggeriet er tegnet af arkitektfirmaerne Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Christensen & Co Arkitekter. GHB Landskabsarkitekter står for landskabsprojektet, Rambøll er totalrådgiver og Sweco står for byggeledelsen. Derudover er projektet udbudt i en række stor- og fagentrepriser.
  • Vejdirektoratet er bygherre, mens Københavns Universitet er lejer af det nye byggeri, der ejes af staten.
  • Den forventede totaludgift for byggeriet løber ifølge det seneste budget op i 5.177,3 mio. kr. Den oprindelige bevilling lød i 2013 på 1,6 mia. kr.
  • Vejdirektoratet afleverede byggeriet den 1. juli i år. Oprindeligt var det planen, at byggeriet skulle stå færdigt i slutningen af 2016.

Kilde: Vejdirektoratet m.fl.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111