Betonindustrien undergår store forandringer i disse år
Den grønne omstilling har sat gang i virkelig mange forandringer i betonindustrien. Mange af de ting, der sker nu og er sket de seneste 3-5 år, er ganske vist noget, man har kigget på igennem mange år. Efterspørgslen har bare ikke rigtig været der. Men det sker nu i et omfang, som vi aldrig tidligere har set i denne industri. Det er gået virkelig stærkt de seneste tre år, men vi kommer til at se endnu flere forandringer,” siger Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton.
Udover mindre cementindhold i beton, så handler det også om produktionsoptimering på fabrikkerne. Elektrificering af produktionen og transporten. Hvad angår transporten, findes der allerede i markedet roterbiler, der kører 100 pct. på el. Transporten af betonelementer kræver større lastbiler på el, og det ligger længere ude i fremtiden men følger den omstilling og udvikling, der er i branchen for el-lastbiler.
Omstillingen af betonindustrien er en forandringsproces på mange fronter, og det omfatter også nye materialer, som man begynder at udvikle og afprøve.
”Beton er ikke længere bare cement, vand, sand og sten. Nu er den danske standard, vi bruger til at producere beton efter, lige sendt i høring. Og den åbner op for anvendelse af en en række alternative materialer. For eksempel har vi altid brugt flyveaske, men nu er der noget, der hedder depotflyveaske. Der er noget, der hedder biokulflyveaske, og så er der den kulfyrede flyveaske, som vi kender fra tidligere. Der er også åbnet op for noget, der hedder kalcinerede lerprodukter. FUTURECEM, som Aalborg Portland producerer, indeholder kalcineret ler, men det kan man nu også som betonproducent selv tilsætte sin blanding. Der er også lagt op til, at man åbner for brug af slagge, som kun i begrænset omfang har været tilladt i Danmark før. Det er en hel palette af nye muligheder for at optimere bindersystemet i beton, som jeg tror, vi kommer til at se,” siger Dorthe Mathiesen.
Hun tilføjer, at hvis man ser ud i betonindustrien, så etableres der også flere og flere siloer, hvor der før bare var cementsiloer. Nu kommer der en række af siloer med forskellige delmaterialer i, som man kan bruge i betonproduktionen.
Europæisk omstilling
Dansk Beton deltager i et europæisk branchesamarbejde, og det er det samme, der bliver talt om i alle europæiske lande. De europæiske lande følger som udgangspunkt europæiske standarder for beton, men derudover er der særlige områder, hvor man kan regulere nationalt. Det er bl.a. en afspejling af, hvad der er tilgængeligt i de enkelte lande.
”Nogle lande har en meget stor tilgængelighed af slagge. I Danmark har vi haft god tilgængelighed af kulfyret flyveaske igennem mange år. Så det er lidt forskelligt, hvad der egentlig bliver brugt, og hvad traditionerne er i de enkelte lande. Men der sker virkelig meget - også i cementindustrien med CO2-fangst og omstilling af hele den industri. Så det er en europæisk omstilling, der er i gang,” siger Dorthe Mathiesen.
Hun forventer, at vi i fremtiden kommer til at anvende byggematerialer med meget større respekt for, hvad de egentlig er rigtig gode til. Beton er et stærkt og holdbart materiale med lyddæmpende effekter, så hvor de egenskaber er afgørende, kommer man til at bruge beton. Og der, hvor beton mere handler om at fylde noget, vil vi formentlig se mindre brug af beton. Der vil være en langt højere grad af optimering af byggematerialer i fremtiden, og det vil også ændre på, hvor beton bliver brugt.
”Man vil mere se beton som et værdifuldt materiale, der skal bruges med omtanke og bruges lige præcist, fordi det har nogle særligt gode egenskaber. Altså f.eks. i huldæk, hvor det er svært at finde en bedre løsning end dækelementer af beton, fordi du der har kanalerne og hulrummene. Det giver materialebesparelser, og huldækkene er suboptimerede til at være så lille en dimension, som du næsten kan lave. Du kan næsten ikke finde noget, der er mere effektivt end et huldæk i en dækkonstruktion. Vi kommer også til at se flere alternative byggematerialer i markedet, så der bliver en anden konkurrencesituation og nogle andre overvejelser i forhold til, hvad man vælger at bruge forskellige steder i byggeriet.”
Der, hvor vi kommer til at se stor anvendelse af beton, er ikke mindst i forbindelse med den store udbygning af energiinfrastrukturen i Danmark. Det samme gælder i forhold til kystsikring og klimatilpasning, for vi kommer til at se vildere vejr og flere oversvømmelser. Også havnene bliver udfordret og vil kræve forstærkninger.
Lavere eller negativt CO2-aftryk
I forbindelse med beton og klimaudfordringen, så er der selvsagt også stor fokus på at udvikle beton med lavere CO2-aftryk. Halvdelen af CO2-udledningen i fremstilling af cement kommer fra de brændsler, der brændes af. Dette kan imødegås med større anvendelse af alternative brændsler. På sigt muligvis også elektrificering, hvilket er forbundet med andre udfordringer, der skal løses, før det bliver muligt.
”Så er der den anden halvdel af CO2-udledningen i cementfremstilling, som er den CO2, der frigives, når kridt varmes op til 1400-1500 grader. Det er jo en mineralogisk proces, som vi ikke kan gøre noget ved. Men noget af den CO2 bliver faktisk taget tilbage igen, når cementen indbygges i beton. Når den færdige beton står derude, så optager den noget af den her CO2 igen. Hvis vi så samtidig går ind og fanger CO2 i røggasserne, så bliver regnestykket faktisk negativt.”
Det ligger dog endnu et stykke ude i fremtiden, men forventningen er altså, at man med tiden vil kunne fange al den CO2, der kommer op igennem skorstenen. Forventningen er også, at den CO2, der kommer fra forbrændingen af brændsler, vil være neutral, fordi man anvender CO2-neutrale brændsler på sigt. Hvis man så oven i købet fanger CO2 fra skorstenen og putter det ned i undergrunden, så har man faktisk et negativt kredsløb.
Større automatisering af betonproduktion
En anden vigtig udvikling i betonindustrien handler om automatisering af produktionen. Der anvendes allerede robotteknologi og automatisering i industrien især inden for produktion af betonelementer.
”Der sker nogle ting på den front. Der er jo også en enorm mængde af data, der bliver genereret i betonindustrien. De data er man begyndt at se på, for nu kan vi noget med AI i forhold til værktøjer og produktionsoptimering. Her sker der faktisk rigtig meget innovation og udvikling uden, at jeg kan fortælle om i hvilken retning, det går. Men vi kommer helt klart til at se en mere moderniseret, high-tech produktion af beton i fremtiden,” siger Dorthe Mathiesen.
I relation til den cirkulære økonomi er der stadig stigende fokus på at genanvende beton, knuse det og anvende det i produktion af ny beton. Her tror hun, at vi vi vil se, at nogle af virksomhederne kommer til at have helt nye forretningsben, hvor de simpelthen tager gamle nedtagne betonelementer tilbage og oparbejder dem. Enten ved at støbe dem ind i nye elementer eller sætte dem til salg i markedet igen med dokumentation af egenskaberne for de gamle elementer.
”Det er så småt på vej, og der er begyndt at komme en efterspørgsel på det, men der er mange barrierer i det, og mange udviklingsting, der skal ske. Men jeg tror, at hvis vi kigger 5-10 år frem, så vil det være noget, som en række af producenterne tilbyder deres kunder,” siger Dorthe Mathiesen.
DANSK BETON
Dansk Beton er branchesammenslutning for producenter af beton og betonprodukter under DI Byggeri. Foreningen skal udbrede kendskabet til betons mange anvendelsesmuligheder og dermed skabe en fælles platform for branchens udvikling.
Kilde: Dansk Beton.
