23948sdkhjf

Skånsom efterfundering og stabilisering af historiske bygninger

I Danmark er arven af velbevarede historiske bygninger en rigdom, der fortæller historier fra fortiden. Med arven kommer også et ansvar, især når det drejer sig om at bevare og restaurere fredede ejendomme.

Én virksomhed, der har specialiseret sig i skånsom restaurering af de ofte skrøbelige konstruktioner, er Uretek. Deres særlige ekspertise er med til at sikre, at historiske bygningsværker beskyttes og bevares, når der er behov for at stabilisere fundamenter og gulve med sætningsskader – en velkendt udfordring inden for genren. Uretek har bevist deres evner i adskillige restaureringsprojekter, herunder Domskolen i Ribe og Ny Carlsberg Glyptoteket i København.

Projekterne illustrerer Ureteks evne til at håndtere kompleksiteten ved restaurering af bevaringsværdige bygninger med særlig hensyntagen til kulturel og arkitektonisk værdi.

Restaurering af Ribe Domskole

I hjertet af Ribe står Domskolen som et vidnesbyrd om fortiden lige over for Ribe Domkirke. Domskolen var oprindeligt latinskole, og den fredede bygning har flere århundreder på bagen. Ejendommen er i dag omdannet til lejligheder og viste tegn på sætningsskader på grund af den bløde og eftergivende undergrund, kendt som ”kultursvamp”. Der var dybe, gennemgående revner i murværket og en niveauforskel på 15 cm fra det ene hjørne til det andet. Det krævede en omhyggelig restaurering, og ejer Anthony Tønnesen måtte finde en løsning, der kunne stabilisere bygningen uden at kompromittere dens historiske integritet. 

Projektet krævede en godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, og til det arbejde fik Anthony Tønnesen hjælp af arkitekt Peter Nordahl Jensen fra Overbys Tegnestue. Han rådgav også om selve udførelsen. 

”Der er risici forbundet med at arbejde på en historisk bygning som denne. Derfor er det særlig vigtigt at involvere kompetente og ansvarlige entreprenører og ingeniører, som man har tillid til,” fortæller Peter Nordahl Jensen. 

I området, hvor Domskolen er opført, ligger de bæredygtige jordlag mange meter under overfladen. Understøbning var derfor ikke en mulighed. Ønsket var at efterfundere med vibrationsfri skruepæle under Domskolens bærende ydervægge. Peter Nordahl Jensen begyndte at undersøge leverandører til opgaven. 

”Der er kun få firmaer i Danmark, der kan udføre stabiliseringsopgaver som denne, og vi valgte Uretek på baggrund af kompetence og pris. De har igennem hele forløbet være meget professionelle, og vi har samarbejdet tæt om at undgå enhver form for skade på den fredede bygning. Både i forhold til maskinernes adgang og de egentlige indgreb i bygningens fundament,” siger Peter Nordahl Jensen.

Kendt museum sikret mod at synke

Uretek’s arbejde med restaurering af fredede ejendomme demonstrerer en dyb forståelse for skånsom byggeteknik. Et af Ureteks mest bemærkelsesværdige projekter er restaureringen af gulvet i Ny Carlsberg Glyptoteket i København. Bygningen blev for over hundrede år siden opført på gammel søbund, hvilket skabte problemer for museet. Med tiden var en del af gulvet sunket hele 22 cm, og Uretek blev tilkaldt for at rette det op. Til opgaven brugte Uretek en unik metode, som gør det muligt at løfte gulvet uden opbrydning ved reparation af sætningsskader – og det har sine fordele. 

”Når vi lader Uretek om at stabilisere, opnår vi også den værdifulde kvalitet, at gulvet beholder sin patina. Det ville jo se helt forkert ud med et nylagt gulv i den gamle bygning,” udtalte teknisk ansvarlig på Ny Carlsberg Glyptoteket, Karl Adrian til ArkByg. 

Den særlige metode indebærer injektion af et ekspanderende materiale (Uretek GeoPlus®) gennem små huller i gulvet. Uretek GeoPlus® hærder øjeblikkeligt og er helt ufarligt, da der ikke sker udvaskning af kemiske stoffer fra massen. Med Ureteks løsning var det muligt at hæve gulvet uden destruktive tiltag eller omfattende reetablering på trods af omfattende sætningsskader.

”Det er virkelig afgørende, at istandsættelser som disse gribes korrekt an. For os er det vigtigt at gøre det nemt at restaurere med omtanke for den arkitektoniske værdi uden at skulle gå på kompromis med et pålideligt, holdbart resultat,” afslutter Ureteks direktør og ejer Lars Erik Nielsen.

FAKTA

Uretek er specialister i at fundere og stabilisere bygninger, konstruktioner og gulve – effektivt, skånsomt og med omtanke for miljø og kommende generationer. Virksomheden har landsdækkende service og mere end 25 års erfaring med større industrielle projekter og projekter for private boligejere.

Læs mere på uretek.dk

Kilde: Uretek

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125