23948sdkhjf

Underjordisk sejr til 110 ton tunge Sigrid

Anden og sidste del af Kalvebod Brygge Skybrudstunnel under København er færdigboret. Skybrudstunnelen forventes dog først helt klar til brug i 2026

Kæmpeboremaskinen ”Sigrid” på 110 ton har leveret en sejr i kampen for at skybrudssikre hovedstaden. 

I de seneste godt tre måneder har Sigrid boret sig 702 meter gennem undergrunden fra Kalvebod Brygge og frem til Halmtorvet I København. Der er tale om anden og sidste del af den 1,3 km Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, som skal holde det østlige Frederiksberg og Vesterbro fri for oversvømmelser ved skybrud.

- Navnet Sigrid, der stammer fra vikingetiden, betyder "sejrende skønhed", og det navn har hun i dén grad har levet op til på sin vigtige rejse. Sigrid - og holdet bag - har leveret en afgørende sejr i kampen for at beskytte byen mod oversvømmelser efter skybrud og massiv regn i fremtiden, siger adm. direktør Henrik Plougmann Olsen fra Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, i en pressemeddelelse.

Erhvervsdykkere på arbejde

Kort før jul blev Sigrid døbt ved en enorm boreskakt på Kalvebod Brygge til klapsalver fra projektfolk fra entreprenørerne NCC og SMET samt bygherrerne Frederiksberg Forsyning og Hofor, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, og rådgivere fra Niras.

Siden årsskiftet har Sigrid gennemført sin krævende rejse mod Halmtorvet ca. 18-20 meter nede i undergrunden, hvor hun har passeret under veje, jernbanespor og hele Kødbyen samt meget tæt på Metro-linjen. 

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

  • Kalvebod Brygge Skybrudstunnel bliver 1,3 kilometer lang og skal være færdig i 2026
  • Tunnelrørene løber 18-20 meter nede i jorden og har en indvendig diameter på op til tre meter
  • Tunnelen kan i sig selv opbevare 10.000 m3 skybrudsvand, svarende til tre gange Rundetårn fyldt med vand, indtil der er plads på rensningsanlægget. Dermed undgår man i de fleste skybrudssituationer at lede vand ud i havnen
  • Tunnelen og en tilhørende pumpestation ved Kalvebod Brygge kan lede 20 kubikmeter vand væk fra byen - i sekundet.
  • Første etape af Kalvebod Brygge Skybrudstunnel blev boret af maskinen "Signe" i første halvdel af 2023- på strækningen fra Gammel Kongevej til Halmtorvet (i alt 535 meter).
  • Det er Hofor og Frederiksberg Forsyning, der anlægger tunnelen
  • NCC/SMET er entreprenør på projektet
  • Niras er rådgiver på projektet

KIlde: Hofor

Undervejs har hun fået skiftet tænder og andre reservedele ni gange. Det er sket med hjælp fra erhvervsdykkere, som har arbejdet under tryk inde i borehovedet for at holde det omgivende grundvand ude.

- At bore en tunnel på en strækning med så stor kompleksitet er en krævende opgave, som vi er glade for og stolte over at have løst sammen med vores belgiske partner SMET. Nu ser vi frem til at løse de næste opgaver, nemlig tilslutning af kloakoverløb, aflukning af de store arbejdsskakte og forarbejdet til pumpestationen på Kalvebod Brygge, sagde Bjarki Finnbogason, områdedirektør i NCC.

Kan opbevare 10.000 kbm vand

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, der løber fra Gammel Kongevej til Kalvebod Brygge og udgør og en central del af skybrudssikringen af det østlige Frederiksberg og Vesterbro. 

Tunnelen, der er op til tre meter i diameter, kan i sig selv opbevare 10.000 kbm vand, hvilket svarer til at der står vand i en meters højde gennem Istedgade. Overskydende vand fra kloakkerne kan dermed vente i tunnelrøret, indtil der er plads på rensningsanlægget, så man i langt de fleste regnskyl undgår at lede vandet ud i havnen.

Kun i de mest ekstreme skybrudstilfælde vil vandet blive pumpet op fra tunnelen og direkte ud i havnen via en pumpestation på Kalvebod Brygge. Det vil i så fald ske under vandoverfladen og med en hastighed på 20 kbm vand i sekundet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125