23948sdkhjf

Entreprenør vinder over region i sag på sygehus

Voldgiftskendelse betyder, at Region Syddanmark skal betale et tocifret millionbeløb til HS Hansen og Niras i sag om facadeplader på Kolding Sygehus

En voldgiftskendelse om facadeplader er afgjort til fordel for entreprenørsiden og dermed imod Kolding Sygehus og Region Syddanmark. 

Det skriver JydskeVestkysten

Der er tale om de såkaldte MgO-plader, som blev sat op på Kolding Sygehus i 2015. De viste sig imidlertid at suge fugt og måtte udskiftes. 

I første omgang blev regningen delt mellem regionen og HSHansen som facadeentreprenør. Siden er det endelige ansvar blevet afgjort i en voldgift, som altså er afgjort til HS Hansens fordel. 

Det efterlader Region Syddanmark med den samlede regning, som ifølge det lokale medie kan løbe op i omegnen af 40 mio. kr. 

Voldgiftskendelsen betyder, at regionen skal betale 21,9 mio. kr. til HSHansen og Niras som totalrådgiver samt omkostninger til advokat og Voldgiftsnævn på cirka 1,7 mio. kr.

Karsten Uno Petersen (S), der er formand for udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, er overrasket over sagens udfald.

- Vi mener, at vi havde en god sag, og jeg er meget overrasket over, at vi har tabt den sag. Det er drønærgerligt, for de penge kunne vi have brugt på noget andet, siger Karsten Uno Petersen til JydskeVestkysten

Kendelsen, som nu med forsinkelse er landet, kan ikke ankes. 

Pengene til entreprenøren har regionen ifølge JydskeVestkysten betalt. De er taget fra regionens ramme til anlæg, lyder det. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: MGO-PLADER
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.876