23948sdkhjf

Jorton skal bygge stadion i superliga-klasse

Det økonomiske fundament under Koldings 10.000 tilskuere store stadionplaner bliver stærkere og stærkere. Konstruktionen skaber opmærksomhed

Fodboldfeberen skal ramme og rase i Kolding og trække tusinder og atter tusinder ind for at se de lokale blå- og hvidklædte helte fra Kolding IF. Og et spritnyt stadion skal være løftestang.

For at gøre stadion- og fodbolddrømmene til virkelighed er en stor gruppe lokale erhvervsfolk gået sammen i selskabet bag Fremtidens Stadion i Kolding; Kolding Stadion Tribune ApS. Nu er ejerkredsen udvidet markant, og dermed er der også kommet langt flere millioner til at gøre føre byggeplanerne ud i livet.

Ejerkredsen udvides fra frem ejere til i alt 20 ejere og giver dermed et bedre fundament under projektet. Blandt dem finder man blandt andre Jens Skjøt-Arkil.

- Det samlede tilsagn er på over 35 mio. kr. og vi har et ønske om at finde yderligere 5-10 mio. kr. så fundamentet styrkes yderligere, men samtidig sikre at de topmoderne faciliteter kan få et ekstra niveau til gavn for vores sponsorer, fans og medarbejdere, siger bestyrelsesformand Claus Holm-Søberg i en pressemeddelelse.

Planerne for fremtidens stadion i Kolding

  • Etapeopdelt projekt, som skal munde ud i et superligastadion med plads til 10.000 tilskuere.
  • Næste etape, som nu realiseres, er ny vesttribune på 4.700 kvm, lounge med plads til 800 spisende gæster og tribune med plads til godt 2.100 tilskuere.
  • Den samlede anlægssum forventes at udgøre 106 mio. kr. hvoraf Kolding Kommune finansierer 33,5 mio. kr., mens den resterende del på 72,5 mio. tilvejebringes med private midler via Kolding Stadion Tribune ApS.

Jorton er valgt som totalentreprenør på den nye hovedtribune, hvor Kolding Stadion Tribune ApS er bygherre. Kolding Kommune overtager ved afslutningen af byggeriet tribuneanlægget samt ejerlejlighed i hovedbygningen.

Alternativ model

Netop den konstruktion skiller sig noget ud fra mængden. Ifølge DR er modellen nemlig ikke set før, lyder det fra kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- For mig at se ser det ud som om, at man har fundet en juridisk model, som gør, at det her bliver lovligt, siger han til DR om kommunens finansiering på de 33,5 mio. kr., der altså blandt andet sikrer kommunen en ejerlejlighed. 

Over for DR erkender borgmesteren i Kolding, Knud Erik Langhoff (K), at man har været i det kreative hjørne.

- Vi får her en del af stadion, som er vores og som breddeidrætten også kan bruge. Så det er måske en kreativ handling, men det er en af de gode, siger han.

I sin helhed er Koldings stadionprojekt opdelt i etaper, der i sidste ende skal munde ud i et superligastadion med plads til 10.000 tilskuere.

Nærværende etape er ny vesttribune på 4.700 kvm, lounge med plads til 800 spisende gæster og tribune med plads til godt 2.100 tilskuere.

Den samlede anlægssum forventes at udgøre 106 mio. kr. hvoraf Kolding Kommune finansierer 33,5 mio. kr, mens den resterende del på 72,5 mio. skal komme fra private midler via Kolding Stadion Tribune ApS.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14