23948sdkhjf

Fuld fart på Falster: Nyt stort boligområde på vej

Gammelt industriområde skal omdannes til nyt boligområde i Nykøbing F

En borgmester, en direktør, en formand, beboere og samarbejdspartnere vil samles.

Og hvad mon de skal? Jo, de skal såmænd fejre en milepæl, nemlig det første spadestik til et boligprojekt, hvis formål er at omdanne et gammelt industriområde til et nyt boligområde. 

Allerede nu står 400 på venteliste til de 110 almene boliger, der skal opføres i Schillerkvarteret i Nykøbing Falster. 

Solceller på tagene 

Schiller Parken - som det nye almene boligkvarter skal hedde - opføres med en skov, en å, et kulturhus og Guldborgsund Zoo som naboer.  

De 110 boliger kommer til at bestå af rækkehuse i et og to plan og tre boligblokke på tre en halv etage med lejligheder. På etageblokkene opsættes solceller i samme farve som tagbelægningen.  

Bindeled mellem fortid og fremtid

Schillerkvarteret henviser til A. Schillers Maskinfabrik, som har været en del af områdets identitet i mange år. Stedet skal nu udvikle sig fra erhvervsområde til attraktivt boligområde, men navnet bibeholdes som bindeleddet mellem fortid og fremtid.

Sweco, Kant og Jönsson 

Byggeriet har et samlet budget på 235 mio. kr., og hovedentreprisen står Jönsson Enterprise for.

Sweco er valgt til totalrådgiver på projektet. Kant Arkitekter - der nu er en del af Sweco - har tegnet Schiller Parken. 

Nedbrydningsfirmaet Kingo Karlsen A/S indgik i oktober 2023 kontrakt med Boligselskabet Fjordparken. Firmaet skulle stå for nedrivning og jordhåndtering i forbindelse med Nykøbing Falsters nye almene boliger.

400 boliger til Schiller

Planerne for hele området, Schillerkvarteret, blev lanceret i 2020. 

En gruppe bestående af erhvervsmanden Allan H. Schmidt, Boligselskabet Fjordparken og forskellige rådgivere havde sammen med Guldborgsund Kommune udviklet planerne for området. 

Hele kvarteret skal på sigt rumme omkring 400 boliger. Det forventes, at Schiller Parken er indflytningsklar i 2025.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125