Knap 25 års ansættelse i Dansk Boligbyg sluttede brat i begyndelsen af sidste uge for Anton Nørgaard Jensen.
Den 62-årige erhvervsleder mistede ikke alene sit job som adm. direktør for den milliardstore entreprenørvirksomhed med hovedsæde i Horsens.
Konkursen i Dansk Boligbyg ser også ud til at koste Anton Nørgaard Jensen et betydeligt milliontab i regi af hans personlige holdingselskab, A. Nørgaard Holding. Her er egenkapitalen senest opgjort til 15,5 mio. kr.