23948sdkhjf

Tager radar i brug som værn mod overgravede kabler

Maskinføreren bliver med det samme advaret, mens der graves, så man undgår dyre overgravning af ledning og kabler

Graveskader koster tid og penge. Ofte i den store størrelsesorden. Og det er ikke altid, Ledningsejerregistret LER er opdateret eller præcist nok. Det gør en ny skovl til gravemaskiner nu op med.

Skovlen er udstyret med integreret radarsystem, som på en skærm i gravemaskinens kabine afslører alle typer kabler og forsyningsledninger og advarer maskinføreren.

- Den beregner simpelthen, om det er rør af den ene eller anden art, der ligger foran eller under den, forklarer datakonsulent Benjamin Stub hos Scantrucks Smart Construction-afdeling i en pressemeddelelse.

- Uanset om det er kabler, ledninger eller rør til gas, el, kommunikation eller fiberkabler, detekterer skovlen dem og viser placeringen på skærmen. Skovlen lader sig ikke distrahere af sten og jordmaterialer, tilføjer han.

Skovlen har navnet RodRadar LDR Excavate og er ifølge den danske importør Scantruck den første kombination af graveskovl og jordgennemtrængende radarsystem. 

Radar-enheden opdager underjordiske ledninger i realtid. Ifølge Benjamin Stub scanner skovlen ned til en meter under jordoverfladen, når den køres hen over et areal.

Scantruck præsenterede den nye radar-skovl for de mange besøgende kloakmestre og entreprenører på Kloakmessen i Fredericia sidst i januar.

Hjælp til de udførende

I kampen mod overgravede kabler, og de gener det medfører, har Banedanmark for nyligt øget indsatsen for at gør det lettere for entreprenører at finde kabler og ledning inden arbejdet gravearbejdet begynder.

Ny regler indebærer, at Banedanmark nu skal udlevere ledningsdata for den præcise lokation indenfor to timer, når de modtager en graveforespørgsel fra en entreprenør.

- Banedanmark er en stor infrastrukturforvalter, og dermed har vi også exceptionelt mange ledninger og kabler liggende i jorden. Der er jo ingen, der graver kabler over med vilje, men ved diverse anlægsprojekter kan det ske – og det går ud over togpassagererne, hvis det er Banedanmarks kabler, de rammer. Men med registret håber vi at reducere antallet af overgravede kabler, sagde Brian Vitalis Hougaard, områdechef i Asset Management i Banedanmark, i den forbindelse.

Kort om ledningsejerregistret

  • Ledningsejerregistret er et landsdækkende register over Danmarks ledningsejere, der skal udlevere de mange ledninger, som ligger i jorden.
  • Ledningsejerregistret administreres af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, som ligger under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
  • Ved hjælp af ledningsejerregistret kan man som entreprenør få oplysninger om ledninger og kabler, der ligger i jorden, og som man skal være opmærksomme på, inden der graves.
  • Med de nye regler skal ledningsdata udleveres indenfor to timer, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere, hvor svartiden var fem dage.
  • De sidste tre år har Banedanmark været i gang med at indsamle data til registret. Banedanmark har kortlagt ledninger fra mere end 25.000 tegninger.

Kilde: Banedanmark

Ledningsejerregistret er et landsdækkende register over Danmarks ledningsejere, der skal udlevere de mange ledninger, som ligger i jorden.

Ledningsejerregistret administreres af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, som ligger under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Ved hjælp af ledningsejerregistret kan man som entreprenør få oplysninger om ledninger og kabler, der ligger i jorden, og som man skal være opmærksomme på, inden der graves.

Med de nye regler skal ledningsdata udleveres indenfor to timer, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere, hvor svartiden var fem dage.

De sidste tre år har Banedanmark været i gang med at indsamle data til registret. Banedanmark har kortlagt ledninger fra mere end 25.000 tegninger. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109