23948sdkhjf

Bygherrerådgiver henter markedsdirektør: - Vi er nødt til at udvikle os

Cubic Group har hentet Louise Kanne til som markedsdirektør fra Nordic Office of Architecture

Det er en nyoprettet stilling, Cubic Group har hentet 47-årige Louise Kanne ind til at varetage. Der er tale om rollen som markeds- og kommunikationsdirektør. 

I rollen skal hun "sikre en fortsat positiv udvikling af virksomheden med fokus på kunderelationer, udvikling af nye forretningsområder og brand positionering", melder Cubic Group i en pressemeddelelse.

- Vores kunder viser os stor tillid, hvilket udmunder i spændende og komplekse opgaver. Det betyder, at vi er nødt til at udvikle os for at kunne leve op til både vores egne og deres ambitioner. Den udvikling ønsker vi at investere i med ansættelsen af vores nye markedsdirektør, fortæller adm. direktør Josefine Ebbe.

Louise Kanne er uddannet arkitekt fra Aalborg Universitet og kommer til Cubic Group fra en stilling som tilbuds- og kommunikationschef hos Nordic Office of Architecture. CV'et tæller også ansættelser hos AK83 Arkitekter og Juul og Frost Arkitekter.

Ifølge Louise Kanne har Cubic Group et godt afsæt til at kunne udvikle og professionalisere forretningen de kommende år.

Hun oplyser, at de nu skal i gang med at undersøge, hvordan de "forløser virksomhedens potentialer i udviklingen af processer og forretningsområder" og samtidig yder bidrag til mere bæredygtigt byggeri.

Kort om Cubic Group

  • Cubic Group blev etableret af Josefine Ebbe & Michael Glyholt i 2008. 
  • Virksomheden gør sig inden for projekteringsledelse, bygherrerådgivning, byggeledelse, miljø og arbejdsmiljøkoordinering. 
  • Portefølje spænder fra store almene renoveringsopgaver til fredede bygninger, produktionsvirksomheder, kontorer, store anlægsprojekter og offentligt byggeri.
  • ​Ledelsen består af adm. direktør Josefine Ebbe, stiftende partner Michael Glyholt, COO Jens Johansson og markedsdirektør Louise Kanne.
  • Virksomheden har kontor i Charlottenlund og beskæftiger cirka 30 medarbejdere på projekter fordelt over hele Sjælland.

Kilde: Cubic Group

Se nøgletal for:
Læs mere om: JOBSKIFTE
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.894