23948sdkhjf

Debat: Har byggebranchen brug for at kigge indad?

Byggebranchen er svær at rykke, og mange virksomheder i branchen hviler på et fundament af forældede it-løsninger, mener dagens debattør

Man kan på næsten daglig basis læse om byggebranchens udfordringer i landets medier.

Mange byggeprojekter aflyses eller bliver udskudt, og antallet af konkurser i byggeriet ligger over normalen for årstiden. Nedgangen bunder i ændrede makroøkonomiske forhold, som forårsager materialemangel og inflation, der har en negativ effekt på aktiviteten i byggeriet.

Hverken som branche eller individuel virksomhed er der meget, man kan stille op overfor eksterne faktorer af den kaliber, men man kan justere på sin forretning, så den bliver mere modstandsdygtig over for kriser. 

Selvom byggeriet er en anlægstung branche, kan det undre, at byggevirksomheder klarer sig så relativt dårligt i nedgangsperioder sammenlignet med virksomheder i andre brancher.

Konservativ branche

Hvad er årsagen til den lave modstandskraft? Efter min mening er der en sammenhæng med kulturen i byggeriet, som lidt firkantet sagt er konservativ og ikke så forandringsparat.

Set over en bred kam, er byggebranchen svær at rykke, og derfor befinder branchen sig bemærkelsesværdigt langt nede af digitaliseringsstigen sammenlignet med andre brancher.

Mange byggevirksomheder - store som små - hviler på et fundament af forældede it-løsninger, som ofte er knopskudt over årene, og som slet ikke leverer det overblik og den fleksibilitet, der er nødvendig for at kunne manøvrere sikkert i krisetider. Denne mangelfulde digitalisering af opskriften på sårbarhed.

Der er i branchen en voksende erkendelse af, at både forecasting, den praktiske implementering og monitoreringen af byggeprojekter skal have et kvalitetsløft. Det er vigtigere end nogensinde før at kunne forudsige det økonomiske udbytte af et potentielt byggeprojekt.

Excel-begrænsninger

I de allerfleste andre brancher håndteres denne type beregnings- og analyseopgaver digitalt i et forretningssystem, men i byggebranchen er Excel-regneark, papir og blyant fortsat de værktøjer, mange foretrækker.

At styre projekter og økonomi i Excel sætter store begrænsninger. Hvordan linker man fx styringen af medarbejderressourcer, økonomi og materialeflows med hinanden i Excel?

Det er umuligt at skabe den nødvendige transparens på tværs af processer og forretningens kerneelementer, når alt er opstillet i flade regneark.

Byggebranchen spænder ben for sig selv ved at holde fast i rutinerne og utidssvarende it-løsninger. Den dårlige udnyttelse af de digitale muligheder gør det meget svært at levere byggeprojekter til tiden, på budget og i den lovede kvalitet både i krisetider, og når økonomien blomstrer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125