Beton skal under lup. Igen. For det er mere end svært at komme udenom det robuste materiale, mens der i branchen er opstået bred enighed om, at CO2-aftrykket skal ned.
Og for at undersøge, hvordan det bedst kan ske, skyder der derfor i en gade i Fredericia en række femetagers boligbyggerier op.
Gaden er omdrejningspunkt for et udviklingsprojekt hos Realdania By & Byg, hvor det skal undersøges, hvor meget man kan nedbringe CO2- aftrykket, når man bygger boliger med de mest anvendte materialer.