23948sdkhjf

Projektudviklerkoncern henter ny direktør

Jan S. Hansen er ny økonomidirektør i FB Gruppen

Efter otte år i projektudviklerkoncernen FB Gruppen A/S har økonomidirektør Christian Jørgensen valgt at søge nye udfordringer, og han afløses derfor af 56-årige Jan S. Hansen. 

Den nye økonomidirektør er uddannet statsautoriseret revisor og kommer blandt andet med 11 års erfaring fra rollen som økonomidirektør i udviklingsselskabet bag Carlsberg Byen.

- Det er jo helt vildt, hvor hurtigt 11 år går, når der er travlt. Det har været et fantastisk projekt at være en del af, men som udviklingen af Carlsberg Byen skrider frem, var det naturligt at tage det næste skridt i min karriere, siger Jan S. Hansen i en pressemeddelelse.

Hos FB Gruppen ser adm. direktør Hans-Bo Hyldig frem til at byde den nye CFO velkommen.

- I en årrække har vi afleveret mellem 900-1.000 boliger om året. Og selvom vi nok skal ruste os til en periode, der vil byde på flere udfordringer, end vi har været vant til de seneste år, har vi en stor pipeline af projekter, der venter på at blive søsat i 2024 og de kommende år.

- Herudover har vi en stigende portefølje af egne ejendomme, ligesom vi er i gang med de store byudviklingsprojekter i Nærheden og Holbæk Have. Derfor er det godt, at Jan kommer med lang brancheerfaring og dyb indsigt i by- og projektudvikling, så vi også på den økonomiske del af styring og afrapportering internt og til finansielle investorer kan fastholde momentum og kvalitet, siger Hans-Bo Hyldig.

Jan S. Hansen er gift med Barbara, far til Emil på 16 og Clara på 18 og bor i Hellerup. I fritiden er fodbold en særlig passion.

Se nøgletal for:
Læs mere om: JOBSKIFTE
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.554