Vinderen af Bæredygtighedsprisen hæver barren for grøn udvikling i hele branchen
Vinderen af Bæredygtighedsprisen 2023 er Havnens Hænder, Danmarks første biobaserede byggemarked, hvor der kun sælges materialer, der bidrager til at nedbringe
CO2-udledningen i byggeriet.
Det holder til på Refshaleøen i København og huser også et showroom og en workshopafdeling, der særligt skal være med til at engagere unge i bæredygtigt byggeri.
Inspirere unge
Måske kan projektet også være med til at påvirke unge i valget af uddannelse, håber Havnens Hænder, der løb med prisen ved en stor Building Awards prisfest torsdag i København.
Det sker, ifølge juryen ved dette års prisuddelinger, ved at gå forrest og vise, hvordan klimahåndtering og byggeri kan gå hånd i hånd.
Juryen siger blandt andet om projektet:
"At alt levende har brug for at kunne trække vejret. Det samme gælder for de bygninger, vi skal opholde os i."
Og pointerer videre:
"At moderne mennesker opholder sig op til 90 pct. af tiden inden døre. Derfor er det, efter vinderens mening, afgørende at vores huse ikke afgiver farlig kemi. Det er grunden til, at prisen går til landets førte biobaserede byggemarked."
Vigtigt signal til branchen
- Havnens Hænder tager hånd om de mindste virksomheder i branchen, fordi de med deres koncept giver de mindre håndværksvirksomheder muligheden for at handle og bygge bæredygtigt, siger jurymedlem Steen Michael Asgreen.
Han tilføjer at det er et meget vigtigt signal, for bæredygtighed skal ikke kun være et fokusområde for de største i branchen.
Blandt det nye 'tænk-ud-af-boksen'-byggemarkeds konkurrenter til prisen var SoundCircularity fra giganten Saint-Gobain Ecophon, projektet Glas til Uld samt Tækkede Teglblokke fra blandt andre Rønnow Leth & Gori - et projekt, der i lighed med vinderprojektet også arbejder med fremtidens byggematerialer, der blandt andet er strå, ler, træ og industriel hamp.
Artiklen er en del af temaet Building Awards 2023.