23948sdkhjf

Pris til Bassin 7 - en gammel containerhavn forvandlet til en aktiv bydel

Vinderen af Projektudviklingsprisen ved Building Awards blev Bassin 7

Vinderen er "Bassin 7" - Anpartsselskabet Kilden & Mortensen, Bassin 7 Bolig ApS, Aarhus Kommune, Gehl, BIG og Sleth.

Sådan lød det torsdag aften, da en af Building Awards mest imødesete priser, Projektudviklingsprisen 2023, blev uddelt.

Den går til et projekt, der skiller sig ud, og med stort held og kreativitet har forvandlet en lukket og utilnærmelig containerhavn til en ny aktiv bydel i hjertet af Aarhus.

Det er nogle ekstraordinær fede projekter, der var finalister til prisen i år. De har alle formået at gribe helheden Jurymedlem på Projektudviklingsprisen 2023, Lone Bendorff, adm. direktør hos C.F. Møller

Juryen har da også været begejstret over den summende aktivitet ved vandet, tæt på midtbyens pulserende liv.

Ro og kultur

I dag danner området rammer om nye mødesteder, for alle aarhusianere og besøgende, og Bassin 7 giver både plads til ro og afslapning, men har også skabt rum til alle de ting, man forbinder med en pulserende stor by: kulturaktiviteter, events, madboder.

Ud over Aarhus-projektet var Dalum Papirfabrik fra 1874 i Odense, Universitetsbyen Aarhus, også fra slutningen af 1800-tallet, samt Engvej 155 på Amager blandt finalisterne til prisen.

- Det er nogle ekstraordinær fede projekter, der er finalister til Projektudviklingsprisen i år. De har alle formået at gribe helheden, hvilket er noget af det allervigtigste, hvis et projekt skal gå hele vejen, siger jurymedlem Lone Bendorff, som er adm. direktør hos tegnestuen C.F. Møller.

Respekt for fagligheder

Jurymedlem Torben Bjørk Nielsen, der til dagligt er adm. direktør hos Hoffmann A/S, stemmer i:

- De fleste af projekterne handler om at bevare sjælen i både bygninger og i området omkring, og for at komme dertil, kræver det et frugtbart samarbejde og respekt for hinandens fagligheder, siger han.

Den respekt og måde at arbejde på, er nu blandt andet blevet anerkendt på Aarhus havn, hvor det kendte og historiske område har fået en ordentlig tur i katapulten - ind i fremtiden, hvor det nok ikke bliver sidste gang, vi oplever funktionsudtømte tidligere industriarealer blevet forvandlet til mere menneskevenlige bynære og rekreative områder,

Artiklen er en del af temaet Building Awards 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098