Femern
Giftig svovlbrinte, døde fisk og 'liglagen' på havbunden er i den seneste måned blevet udbredt i de indre danske farvande.
Iltsvindet er udbredt i et omfang og en styrke, som ikke er set siden 2002. Også Femern Bælt er hårdt ramt, skriver Nationalt Center for Miljø og Energi i et notat.
De hårdest ramte iltsvindsområder i de indre danske farvande var Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav - og altså Femern Bælt. I mange af disse områder var der iltfrit i bundvandet, og der blev frigivet giftig svovlbrinte fra bunden, lyder det i notatet.
Til trods for de kraftige sommerstorme har de høje temperaturer i kombination med næringsstoffer i havet og septembers relativt rolige vindforhold skabt historisk dårlige iltforhold for fisk, bunddyr og planter.
Større end Sjælland
Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde midt i september knap 7.500 km2, dvs. et areal større end Sjælland.
Heraf var ca. en fjerdedel påvirket af kraftigt iltsvind, svarende til arealet af Lolland-Falster. Iltsvindets udbredelse i september var i 2023 på niveau med udbredelsen i 1989 og 2000 og det næststørste for september, kun overgået af iltsvindet i 2002.
Notatet beskriver, hvordan forholdene midt i september var meget kritiske for især bundlevende dyr, fisk og planter.
Ilsvind er ikke det eneste problem for naturen i Femern Bælt. Som tidligere omtalt holder tyske forskere øje med blandt andet marsvin, som bliver belastet fra den store aktivitet i bæltet.
Dyrene påvirkes især af graven og banken fra skibe, der blandt andet roder i havbunden, og gennem halvandet år har dyrene været under stress, lød det fra en tysk ekspert. Det er nogenlunde den periode, hvior udgravningen af tunnelrenden har stået på.