Debat: En ansvarlig vej mod øget arbejdsudbud i Danmark
Det er en velkendt sandhed, at Danmarks arbejdsstyrke udgør en afgørende drivkraft for vores økonomi og velfærdssystem.
Vi skal værne om arbejdsudbuddet – det er vi i BAT helt enige med politikere og arbejdsgiverne om. Der skal absolut gøres en indsats for at sikre faglært arbejdskraft i fremtiden. Men i stedet for at man politisk fastholder fokus på de sædvanlige greb, der går ud på at hæve pensionsalderen, åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft og indføre nye beskæftigelsesreformer, bør man i stedet investere og prioritere forebyggelse af nedslidning.
Vi har længe stået over for en arbejdsmiljøudfordring, der i stigende grad truer arbejdsudbuddets bæredygtighed: Muskel-skelet-besvær – ofte forkortet MSB.
MSB er en samlet betegnelse for en række tilstande og skader, der påvirker muskler, led og skelet. Det spænder fra små, midlertidige ubehag til alvorlige tilstande, der kan resultere i varigt tab af arbejdsevne.
Smerter i kroppen er en af de hyppigste årsager til sygefravær, og over 50 pct. af danskerne har oplevet en form for smerter i kroppen de seneste 14 dage, viser undersøgelsen Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2022 fra Sundhedsstyrelsen.
MSB har ikke kun personlige konsekvenser for de berørte individer. Den påvirker også samfundsøkonomien og arbejdsudbuddet. Det er en fælles udfordring for fagforbund, arbejdsgivere og politikere – og dermed er det et fælles ansvar. Her er forebyggelse nøgleordet.
Forebyggelse kræver samspil
Hvis vi skal tage forebyggelsen alvorligt, skal vi gå fra en reaktiv til en proaktiv tilgang, hvor fokus ligger på at identificere og afhjælpe de risikofaktorer, der fører til MSB.
Ude lokalt kan det opnås gennem en kombination af ergonomiske forbedringer på arbejdspladserne, øget opmærksomhed på korrekte arbejdsstillinger og bevægelsesmønstre samt en styrkelse af medarbejdernes bevidsthed om MSB og dets forebyggelse.
Her er det især ledelsen, der i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen (AMO) har ansvar for at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne ikke belaster kroppen. Der skal i højere grad tænkes forebyggelse af MSB ind, inden arbejdet påbegyndes. På sidelinjen kan sundhedsfaglige eksperter understøtte med råd og vejledning.
Skal forebyggelse lykkes, så kræver det et samspil mellem arbejdsmarkedets parter, sundhedssektoren og myndighederne.
Fra politisk side mener vi, at man er forpligtet til at fremme dette samspil ved at sikre de nødvendige midler, kompetencer og ressourcer. Det betyder, at oplysningskampagner og arbejdsmiljøforskning skal prioriteres, og at der lovmæssigt sættes ind over for de arbejdsgivere, der ikke lever op til deres ansvar.
Gevinst: Øget arbejdsudbud
Hvordan kan vi så øge arbejdsudbuddet ved at fokusere på MSB-forebyggelse? For det første vil færre personer lide af MSB, hvilket vil reducere sygefravær og øge produktiviteten. For det andet vil medarbejdere, der undgår MSB, have større sandsynlighed for at forblive på arbejdsmarkedet i længere tid, hvilket er særligt vigtigt i en tid, hvor pensionsalderen gradvist stiger.
En analyse fra Analytics Squared fra 2021 har sammenfattet tidligere studier fra blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og fastslår sammenhængen mellem sygefravær og arbejdsmiljø. Her konkluderes det, at sygefravær reducerer arbejdsudbuddet 1:1 og at det er dyrt for Danmark ikke at gøre noget ved det.
Omkring 28 procent af det samlede sygefravær i Danmark kan relateres til et arbejdsmiljø, der ikke er optimalt. En optimering af arbejdsmiljø vil logisk nok gavne arbejdsudbuddet. Handler det om sygefravær på over en uge, er det 36 procent, der kan relateres til et haltende arbejdsmiljø. Den andel svarer til et teoretisk potentiale for at reducere sygefraværet (via forbedringer af arbejdsmiljøet) på en procent af arbejdstiden, svarende til 22.500 fuldtidspersoner, konkluderer analysen.
Et løft af arbejdsmiljøet er altså win-win for alle parter. Men skal samspillet fungere, kræver det først og fremmest politisk fokus og handling.
