Altan-drømmende danskere, boligforeninger og virksomheder har ikke spildt tiden, siden Altan.dk gik konkurs tirsdag i sidste uge. Mange har nemlig taget kontakt til andre spillere på markedet.
Altana i Ringsted er et af stederne, hvor telefonerne har ringet mere end normalt:
- Det har været en hektisk uge. Aktiviteten er forøget hos os, fortæller adm. direktør, Jes V. Søgaard Hansen.