Der var også nyheder at finde rundt omkring på HL23. Hos Erenfred Pedersen var man specielt stolte af sin nye Thwaites dumper på tre tons, som stod i prototype, og som kommer inden længe. Den har det særlige, at det er en dumper med drejbart tip. Den er tillige elektrisk og kan køre en arbejdsdag.
- Vi er ikke først, men kvaliteten er i top, og blandt andet er batteripakken sikret fuldstændig, da den er sikret efter en IP-standard, der gør at der ikke kan komme vand ind til batterierne, fortæller Jørgen Olsen fra firmaet.
Der kommer yderligere to modeller på hhv. to og ét ton.
- Det betyder selvfølgelig rigtigt meget, at de kan køre en hel arbejdsdag, og det svinger selvfølgelig, fordi det også afhænger af temperatur mv., siger han.