23948sdkhjf

Karsten Hjarsø investerer i nyt byggefirma

Sammen med en række partnere har den tidligere direktør i Jensen Gruppen investeret i etableringen af Kampmann Tag og Facade A/S

Byggeriet har fået en ny spiller. Det gælder Kampmann Tag og Facade. 

Virksomheden baserer sig på fundamentet af tømrerforretningen Evensen Entreprise og har opnået investering fra blandt andre Karsten Hjarsø gennem Hjarsø Invest ApS. 

"Evensen Entreprise var klar til næste udviklingstrin, og det sker nu sammen med deres mangeårige samarbejdspartnere fra O.K. Entreprise, hvor Kampmann Tag og Facade A/S bliver et datterselskab i O.K. Entreprise", lyder det i en pressemeddelelse. 

Her fremgår det, at Kampmann Tag og Facade har fokus på digitalisering af klimaskærmen.

"Virksomheden er med i første bølge af byggevirksomheder, der arbejder med scanning af bygninger for dybere indsigt, og tager det skridtet videre med brug af sensorer i tag og facade til løbende måling og indsamling af data og minimering af materialeforbrug", fortsættes det.

 Ifølge Karsten Hjarsø bliver klimaskærmens betydning kun øget af de større klimamæssige udfordringer. 

- Derfor giver vi området et ekstra løft med brug af droneregistrering, en digital model af opgaven og inkludering af sensorer, der indsamler data og dermed dokumenterer kvaliteten af byggeriet, men også ændringer i hvad facaden bliver udsat for, og hvad fremtidigt byggeri kræver og kan have gavn af, siger han. 

Erhvervskunder i fokus

Kampmann Tag og Facade er i fuld drift fra udgangen af juli. Niklas Evensen er direktør. 

Planen er at fokusere primært på erhvervskunder men fortsat opretholde relationer til privatkundesegmentet gennem virksomhedens serviceafdeling.

- Hele tag og facadeområdet trænger til at blive yderligere digitaliseret. Der ligger et stort potentiale i indsamling af data, hvilket kan gavne byggeriet. Det vil vi gerne være med til at gå foran og vise hvordan kan gøres. For Kampmann Tag og Facade A/S er dette et startskud, men vi er klar til at inkludere ny teknologi på alle de områder det giver mening – og det kan hurtigt være mange, fortæller Niklas Evensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126