De skiller sig ud. Drives kollektivt med ligeløn til alle. Og så er de aktuelle med et nyt regnskab.
Der er tale om Byggefirmaet Logik & Co. A/S fra Nørrebro i København, som gennem tiden har bygget alt fra saunaer til containerboliger og et kreativt byrum ved Rockmuseet i Roskilde.
Virksomheden har i 2022 forbedret omsætningen med 3,6 mio. kr. til 66,4 mio. kr., og driftsresultatet er tilbage i plus. Det efter et 2021, hvor de for første gang her dykkede i rødt. Resultatet før skat går også frem og er i 2022 opgjort til 1,9 mio. kr.