23948sdkhjf

Licitationen mener: Forsvaret skal hverve byggevirksomheder

Selvom levering af krudt og kugler ikke er en spidskompetence i den danske bygge- og anlægsbranche, så kommer branchen til at spille en væsentlig rolle i forhold til genopretningen og styrkelsen af Forsvaret.

I bogstavelig forstand. For Forsvaret er meget mere end kampvogne og jagerfly. Forsvaret råder over et voldsomt stort antal bygninger, som kræver vedligeholdelse og renovering, så de lever op til nutidens krav. Både i forhold til soldaterne og udstyret og i forhold til energiforbrug og klima- og miljøvenlige materialevalg.

Nu skal man ikke male en vis herre på væggen, men man kan ikke undgå at få den tanke, at de kommende års milliardinvesteringer i Forsvaret kommer til at køre af sporet i lighed med mange andre store offentlige opgaver.

Skønt det i sidste ende er et politisk ansvar, så bør Forsvaret allerede nu køre kanonerne i stilling og få samlet en professionel bygherreorganisation, som kan styre de store milliardinvesteringer trygt i land.

Man kunne starte med at etablere et brohoved til den danske bygge- og anlægsbranche og inddrage branchen i planlægningsfasen. Det ville for eksempel være en god idé at udbyde alle renoveringer af kaserner o.a. i ét samlet udbud med beskrivelse af de overordnede rammevilkår, men med udførelsesperiode over en længere tidshorisont, så der er tilstrækkelig kapacitet og kompetencer i branchen.

Strategisk overblik og skarp eksekvering er jo blandt Forsvarets spidskompetencer på slagmarken. Måske kan det lykkes også at overføre disse kompetencer til byggepladsen.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157