23948sdkhjf

Chatbots er gode, men er edge-computing bedre?

Aktuelt går al snak, uanset branche, på chatbots, og hvad de kan gøre. Og der er ingen tvivl om, at chatbots er en revolution i sig selv. Men set i forhold til byggebranchen er IoT og edge-computing mindst lige så vigtigt, skriver dagens debattør 

Edge-computing er et af de mest afgørende områder i opbygningen af den it-infrastruktur, vi alle er storforbrugere af hver dag. 

Vi er afhængige af tempo, og af at have data tilgængelig, når vi har brug for det. Men aktuelt er det langt mere interessant at diskutere kunstig intelligens, for alle er gået mere eller mindre over gevind i begejstring over mulighederne eller frygt for, hvad det medfører.

Jeg hører mest til de begejstrede. 

For jeg ser en mængde muligheder for byggebranchen i forhold til anvendelse af IT og AI-teknologi, fra exo-skeletter til IoT, sikkerhed på byggepladsen og registrering af udstyr - til edge-computing og hurtig udveksling af store mængder data, som kan gøre byggeriet bedre, mere bæredygtigt, effektivt og mere sikkert.

Vi kan endda få bygninger til at tale sammen og med os via IoT. 

Det ser man bl.a. hos Rhomberg Gruppen i Østrig, der er langt fremme når det gælder digitalisering og implementering af teknologi i byggeriet. Der kan vi lære meget. 

De har endda udviklet en konkret mobil IT-løsning – en Q-tainer. Q-taineren er en mobil plug&play hardwareplatform til real-time byggepladsovervågning og optimering, med video og droner samt edge-computing.

Need-to-use

Ser vi på, hvad der sker i udlandet, er edge-computing allerede en vigtig faktor indenfor det område, der bliver forkortet AEC - arkitektur-, ingeniør- og byggeindustrien. 

Her giver edge computing mulighed for at øge effektiviteten, reducere omkostningerne og give en forbedret brugeroplevelse. De store mængder data IoT indsamler skal og kan med stor fordel behandles, analyseres og omdannes til effektiv beslutningstagning i realtid – tæt på byggepladsen. Det kan gøre en verden til forskel, og ved at anvende edge-computing kan det effektiviseres betragteligt.

Bygge- og byggepladsdata er omfattende og vil tage tid at få adgang til, hvis man ikke anvender edge-computing. Eksempelvis skal man i UK have en digital hovedbog med alle bygningsdata for nye boligbyggerier, og i Sverige skal der være digitale data på alle arbejderne på byggepladsen. Det stiller krav til den teknologiske løsning.

Det er nu 

Der sker ufatteligt meget i byggebranchen internationalt, både i form af handling og intentioner. En ny undersøgelse fra McKinsey viser, at 77 procent af respondenterne i deres undersøgelse forventer at investere i AEC-teknologi i 2023, og 64 procent mener, at det vil medføre et højere afkast.

Den store udfordring er imidlertid et for stort fokus på teknologi, i stedet for produkt- og markedstilpasning. Kort sagt, vi skal anvende teknologien til at komme på forkant med behov og tendenser til at skabe løsninger kunderne vil have, og som gavner bundlinjen - ikke holde fast i, hvad vi altid har gjort i branchen. Vi skal tænke ud af den boks, vi selv har bygget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109