23948sdkhjf

Stor kommunal bygningsmasse har behov for CTS-styring

CTS-anlæg drejer sig blandt andet om løsninger til energioptimering til besparelser og for at leve op til kommende skærpede krav og den grønne omstilling i det hele taget. Investeringerne i dag er givet rigtig godt ud på den længere bane, for udviklingen er i gang.

Hos Mariendal El-Teknik har de over hundrede års historie, hvor el og energi altid har været i fokus. Det er det fortsat i dag, hvor teknikken med for eksempel CTS-anlæg til kontrol og styring af tekniske installationer er afgørende for optimal udnyttelse og til gavn for både bygninger, medarbejdere og hele samfundet. Der er flere gode grunde til at installere CTS-anlæg og optimere sit energiforbrug og sikre styring af de installationer, der står for el-, ventilation- og energiforbruget ved disse. Installationen er dog kun første del.

”Det handler også om driften og brug af relevante data, som kan spare tid og penge. Udover LCA-beregninger er kravene til energioptimering noget, der betyder, at man skal have styr på sin bygningsautomatik, og her halter det med den del, som styrer bygningen optimalt i forhold til varme-, køle- og ventilationsanlæg. Der kan være mange grunde til, at kommuner og andre offentlige bygninger har et efterslæb på området. Der mangler både viden og incitamenter til at tage fat,” mener Jesper Storm Simonsen, salgschef hos Mariendal El-Teknik.

I dag er Mariendal El-Teknik en moderne virksomhed, som leverer CTS-løsninger og rådgivning i hele landet. (Foto: Mariendal)

Incitamenter for kommuner er bedre overblik og styring

Et af de væsentlige incitamenter for et effektivt CTS-systemer er at få overblik, styring og besparelser på energiforbruget, og Mariendal El-teknik forstår bygninger og samspillet mellem de mange komplekse og tekniske anlæg, der findes i dag. De skal alle samles og integreres, så overvågning og optimering bliver ideel. Mariendal El-Teknik benytter sig ofte af partnerskaber med deres kunder, hvor de udvikler løsninger til de eksakte behov.

Kunderne skal have løsninger, der passer nøjagtigt til deres behov, og der er mange forskellige krav, som der skal tages hensyn til.

”Jeg siger gerne, at vi skal have mindre, mere simpel CTS. Det er løsningen for mange, som sikrer, at tingene rent faktisk virker. Vi vil gerne skræddersy løsningen til det reelle behov. Vi er opmærksomme på kundernes problematikker og hjælper dem med at komme i mål. Når vi kender deres set-up, kan vi finde løsningen. Det gælder om at binde det hele sammen, som vi gør for kunder i hele landet,” forklarer Benjamin Hjeresen Christiansen, afdelingsleder for CTS hos Mariendal El-Teknik og tilføjer, at med deres hosting-ydelser kan de også tilbyde en professionel og sikker opbevaring og monitorering af data med driftssikkerhed, som sparer penge og tid på driftsdelen.Det gør også de variable omkostninger til faste omkostninger, hvilket er en fordel for mange kommuner i deres årlige budgetlægning.

MARIENDAL EL-TEKNIK A/S

Virksomheden har erfaring gennem 100 år og har hen over tid opbygget nogle solide erfaringer og kompetencer på el-området.

Mariendal El-Teknik opfatter sig selv som foregangsmænd i de store forandringer, der er sket fra at være den traditionelle el-installatør til systemløsningsleverandør med integrerede tekniske løsninger. Virksomheden tilbyder fremtidssikrede og værdiskabende totalløsninger med specialer indenfor El, Sikring, Køl & Varme, IT og Automation.

Læs mere på www.mariendal.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079