23948sdkhjf

Pressenævnet kritiserer Licitationen

Licitationen får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

Licitationen bragte i november 2022 en artikel om ændringerne i ledelsen og ejerstrukturen i entreprenørfirmaet WR Entreprise.

Det fremgik af artiklen, at entreprenøren Willy Rasmussen udtrådte som henholdsvis administrerende direktør og medlem af bestyrelsen i WR Entreprise, og at han nu var den ultimative ejer af selskabet, efter at han havde købt sine fire partnere ud.

Det fremgik også af artiklen, at Willy Rasmussen i juni blev dømt for bestikkelse
i forbindelse med et milliardbyggeri i Københavns Nordhavn.

Willy Rasmussen klagede til Pressenævnet over, at Licitationen ikke havde forelagt artiklens indhold for ham. Pressenævnet kritiserer Licitationen for utilstrækkelig forelæggelse, idet Licitationen ikke havde oplyst Willy Rasmussen om, at straffedommen mod ham ville blive nævnt i forbindelse med omtalen af ledelses- og ejerskiftet i WR Entreprise.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109