Unødvendigt indviklet. Flere omkostninger til dokumentation. Og mindre tegnestuer, der bliver hægtet af.
Det er nogle af de hårde ord i en ny analyse "Effekterne af BR18 for byggeriets aktører og samfundet", der påpeger alvorlige mangler ved bygningsreglementet (BR18).
Rigide og overkomplicerede regler går ud over både den arkitektoniske kvalitet og fordyrer byggeriet, er nogle af hovedkonklusionerne i undersøgelse af effekterne af BR18, som Arkitektforeningen har lavet blandt sine medlemmer.