Opgaver med renovering af den offentlige bygningsmasse er tørret ind. Det konkluderer Foreningen af Rådgivende Ingeniørers i den nyeste konjunkturanalyse.
Det har ellers været kendt i årevis i branchen, at renoveringsefterslæbet er massivt.
- Men de tilbagemeldinger, vi får fra virksomhederne, fortæller, at mange nok må skyde en hvid pind efter opgaver på den front. Og det er uheldigt. For selv om man sætter foden på bremsen, forsvinder problemerne jo ikke af den grund, siger adm. direktør Henrik Garver hos FRI til Licitationen.