23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Anlæg skal forebygge oversvømmelser i Kolding

Byggeri af pumpe-sluse-anlæg ved udmundingen af Kolding Å går nu i gang

Første spadestik er taget til pumpe-sluse-anlægget ved udmundingen af Kolding Å. Dermed går byggeriet nu for alvor i gang. 

Sammen med opstuvning af vand i Kolding Ås opland er pumpe-sluseanlægget Koldings største klimatilpasningsprojekt og et "nøgleprojekt" i BlueKolding og Kolding Kommunes bestræbelser på at klimatilpasse Kolding, så midtbyen bliver bedre rustet til klimaforandringerne.

Det skriver kommunen i en nyhed på sin hjemmeside. 

Anlægget er budgetteret til at koste 125 mio. kr. og forventes færdigbygget i 2025. 

Kan flytte store mængder

Det skal i drift, når der er skybrud, langvarig nedbør eller ved høj vandstand i Kolding Fjord. 

- Når det er i drift vil fire kæmpestore såkaldte Archimedes-skruer kunne flytte 20 kubikmeter vand i sekundet. Det svarer til, at Svømmestadion Esbjerg med 3. mio. liter vand ville kunne tømmes på 2,5 minut, skriver kommunen og fortsætter:

- Når sluseportene lukkes og pumperne sættes i gang, flyttes åvandet fra Kolding Å til Kolding Fjord. Det betyder, at anlægget kan fjerne så meget vand i Kolding Å med pumperne, at der bliver plads til de store vandmængder, der kommer fra oplandet til Kolding Å i forbindelse med for eksempel skybrud. På den måde er anlægget med til at sikre, dels at Kolding Å ikke løber over sine bredder, og dels at Kolding Å kan fungere som opsamlingsbassin for tag- og overfladevand fra Kolding midtby og fra oplandet.

Totalrådgiver på projektet er Cowi A/S, tegnestue er Arkitema og entreprenør er MJ Eriksson.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.104