23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dansk premiere på ny Bell B20E dumper til landevejskørsel

Ler til teglværker er blandt de tunge læs hos J&K Kappel Entreprenørforretning,

Nu er den første Bell B20E dumper kommet til Danmark og leveret til J&K Kappel i Ydby. Entreprenørvirksomheden ved Hurup Thy, der blev stiftet i 1942, har i mere end 50 år arbejdet for bl.a. Ydby og Helligsø Teglværker og kører hvert år over 50.-60.000 m3 ler til deres produktion. Den nye dumper er godkendt til en total lasteevne på 26 tons ved kørsel på landevej – og er derfor ideel til transporten mellem lergrave og teglværker.

- Det har været vigtigt for vores valg, at vi kunne få nummerplader på, fortæller Per Kappel, som sammen med de 3 andre ejere Henrik, Klavs og Janus  deler efternavnet Kappel. – Samtidig opfylder dumperen vores krav til lasteevne og kørekomfort. Den er støjsvag, nem at køre og har en behagelig kabine, hvor man hurtigt vænner sig til at sidde til højre for midten.

Hurtigere cyklus og lavere forbrug
Infoskærmen på 10” viser foruden billedet fra bakkameraet alle fakta om dumperens drift, herunder vægten af det aktuelle læs – samt Fleetmatic systemets registrering af dagens produktion, antal tip, tons m.v., når der skal laves opgørelse om aftenen.

Bell B20E er en 6x6 dumper, der har 214 HK Mercedes-Benz motor med turbolader og intercooler. Den kan som nævnt synes til vejtransport og leveres med både standard - og flotation dæk. Egenvægt og nyttelast er hhv. 15,2 og 18,0 tons.

Bell dumpere er kendt for deres effektivitet, hvor læssene håndteres med en hurtigere cyklus og et lavere brændstofforbrug end andre dumpere på markedet.

Yderligere information på www.hpe-as.dk

Dumperen kan i øvrigt opleves på H.P. Entreprenørmaskiners stand på E&H messen den 14.-16. juni.

H.P. Entreprenørmaskiner A/S
Tingbjergvej 10
4632 Bjæverskov
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK59548115
P nummer: 1002099741

Send til en kollega

0.11