23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny udvikling: Krav om genanvendelse vokser i byggebranchen

En ny undersøgelse foretaget af dørproducenten Swedoor i samarbejde med Bilendi afdækker danskernes forventninger til, hvad virksomheder bør prioritere i kampen om at mindske CO2-udledningen i byggebranchen. Her peger tendensen særligt på genanvendelse af materialer, og denne udvikling har blandt andet været medvirkende til, at man hos Swedoor har igangsat flere initiativer, der skal sikre, at færre døre i fremtiden ender på lossepladsen.

I de seneste år har der været et stigende fokus på byggebranchen som en af de store klimasyndere, og derfor stiller danskerne større krav til, at byggevirksomheder bør prioritere ressourceoptimering og genanvendelse af materialer. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse foretaget af dørproducenten Swedoor i samarbejde med dataindsamlingsbureauet Bilendi med mere end 1000 besvarelser fra danske boligejere.

I undersøgelsen fremgår det blandt andet, at hele 32 procent af respondenterne har angivet genbrugs- og vedvarende materialer som det vigtigste område for virksomheder at prioritere i arbejdet med at nedbringe C02-udledningen. Samtidig peger 30 procent på, at reduktion af affald fra produktionen er det næst vigtigste fokuspunkt:

- Vi kan se, at mere end en tredjedel i undersøgelsen forventer, at virksomheder inden for byggeindustrien fokuserer på at genbruge og genanvende materialer for at fremme bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Det er i den grad med til at underbygge nødvendigheden af, at man som byggevirksomhed bør inkorporere grønnere praksisser i driften for at imødekomme samfundets stigende krav om ansvarlig ressourceforvaltning, siger Hauke Thiessen, der er salgsdirektør hos Swedoor i Danmark.

Det stigende fokus på en CO2-reduceret produktion har været medvirkende til, at man hos Swedoor kigger ind i en fremtid, hvor blandt andet genanvendelse af materialer vil fylde mere. Derfor har dørproducenten igangsat flere initiativer, der på sigt skal være med til at sikre, at færre døre bliver smidt ud:

- Hos Swedoor har vi på nuværende tidspunkt gang i flere forskellige projekter, der skal være medvirkende til at reducere vores samlede C02-aftryk. Et af dem omhandler, at vi tester muligheden for at genanvende brugte døre, fortæller Hauke Thiessen.

Stigende efterspørgsel på brugte døre
Ifølge DBA, som er Danmarks største formidler af køb og salg mellem private, oplever man ligeledes, at der er et stigende fokus på genbrugsmaterialer. Udviklingen afspejler sig blandt andet i antallet af annoncer hos DBA, hvor brugte døre bliver efterspurgt blandt danskerne:

- Vi oplever, at danskerne er glade for at købe og sælge brugte døre, hvilket formentlig skyldes, at man ønsker at forlænge levetiden af dørene i de tilfælde, hvor det er muligt. Derudover er der som regel kræset mere om gamle døre, hvis man sammenligner med de lette døre, der oftest anvendes i nybyg. Med brugte døre får man samtidig også mulighed for at indrette ældre boliger med respekt for den tid, hvor huset oprindeligt er opført, fortæller Julie Schoen, der er presseansvarlig for DBA.

Hos Swedoor håber man på at kunne udvide virksomhedens genanvendelsesprojekt til private forbrugere på sigt, så man kan imødekomme den stigende efterspørgsel på brugte døre:

-  Vi håber naturligvis på at kunne genanvende døre som et permanent tiltag fremadrettet, så vi på sigt kan imødekomme den stigende interesse, der er fra den almene dansker. Mange af de brugte døre indeholder nemlig gode materialer og har derved mange år i sig endnu, hvilket er medvirkende til, at et projekt som dette er helt oplagt, når det handler om at øge genanvendelsen af materialer, afslutter Hauke Thiessen.

Om undersøgelsen

Forbrugerundersøgelsen er foretaget af Swedoor i samarbejde med dataindsamlingsbureauet Bilendi i april 2023, hvor der er indsamlet data fra 1.000 nationalt repræsentative respondenter, som bor i ejer- eller andelsbolig.

Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse ved brug af Bilendi’s datamålingsløsning, hvor tilfældigt udvalgte respondenter, og data er indsamlet efter nationalt repræsentative kvoter på køn, aldersgruppe og region.

Swedoor
Danmarksvej 9
9670 Løgstør
Vesthimmerland Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10276802
P nummer: 1000048290

Kontaktperson

SN
Sanne Nørbjerg
PR Konsulent, Publicity
sanne@publicity.dk

Send til en kollega

0.078