Måneden, der gik.. Januar
Der er nok en bred enighed om, at januar har budt på en noget kaotisk start på året, i vejrmæssigt sammenhæng. Private såvel erhvervsdrivende har følt naturens kræfter, som kom til udtryk i snestorm og massive regnmængder. Vejret har skabt travlhed for os alle, inklusiv Nordjysk Lift. Herunder kan du læse mere om, hvordan vi håndterede en spændende og travl januar måned.
Snestormen og oversvømmelserne: Vejrmæssigt udfordrende start på året
Januar indledte året med en vejrmæssigt usædvanlig start, hvor Danmark blev ramt af den værste snestorm siden 2010. Nord- og Østjylland blev hårdt ramt af snevejret, mens Sønderjylland kæmpede med massive regnmængder og oversvømmelser. I de udfordrende dage og de efterfølgende to uger trådte Nordjysk Lift til for at hjælpe vores samarbejdspartnere, der stod over for konsekvenserne af vejrets rasen. Vi leverede, blandt meget andet, sneplove til teleskoplæssere for at lette byrden for både private og erhvervsdrivende, som havde stærkt brug for noget udstyr, der kunne lette dagligdagen.
Projekter og samarbejder, der gør en forskel
I en måned, som var præget af vejrmæssige udfordringer, der skabte en helt særlig travlhed, var Nordjysk Lift ikke kun en hjælp, men også en vigtig samarbejdspartner i en række spændende projekter og opgaver:
- Frederikshavn Havn: Nordjysk Lift stillede en Case 721F læssemaskine til rådighed, der effektivt håndterede større arbejdsopgaver på havnen. Case er kendt for deres kvalitetsfulde og stærke maskiner, og endnu engang blev dette demonstreret med vores 721F læssemaskine.
- Frederikshavn: Vi udlejede en Manitou MT 1840 A teleskoplæsser, som, lige nu, er en nøglefigur i et større renoveringsarbejde af boligblokke. Her bidrager vores teleskoplæsser til at gøre arbejdet lettere og mere effektivt med en god arbejdshøjde og platformskapacitet. Projektet er stadig i gang.
- Elgiganten Hjørring: Nordjysk Lift bidrog til klargøringen af den nye Elgiganten i Hjørring, ved at levere en 16 meter Manitou 160ATJ+ bomlift til montering af Elgigantens logo. Dermed kan butikken snart åbne.
- Hele landet: Fra samtlige 11 afdelinger fik vi udlejet diverse materiel, herunder affugtere og dykpumper, som skulle hjælpe med at bekæmpe snestormen og oversvømmelserne. Nok engang var et stærkt samarbejde og koordineringsarbejde på tværs af vores afdelinger afgørende for, at vi fik ydet den service og hjælp til vores private kunder samt erhvervsdrivende og kommunale kunder.
- Thyborøn Havn: To Manitou bomlifte, en 16 meter Manitou 160ATJ og en 28 meter Manitou 280TJ, blev anvendt i en større opgave, der involverede flytningsarbejde af to cylindre og et spil på 150 tons; en opgave, der blev vellykket.
Mod lunere tider og forventninger
Som vi nu så småt går mod lunere tider, skuer vi fremad med forventning og optimisme. Januar har været en måned præget af vejrudfordringer og gode samarbejder. Men med forår og mere behageligt vejr på horisonten, går Nordjysk Lift mod travlere tider. Vi har mange spændende projekter og nyheder på vej ind i vores sortiment, og vi opfordrer dig til at fortsætte med at følge med.
Følg med på vores Facebook og Linkedin for at være opdateret på de seneste projekter og nyheder. Nordjysk Lift er her for at løfte dine forventninger og projekter, uanset udfordringerne, vejrforholdene eller opgavernes kompleksitet.