23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt om navne – Emil Utoft - OKNygaard

Efter en periode hos en konkurrerende virksomhed og en virksomhed udenfor branchen er Emil Utoft i oktober 2021 vendt ’hjem’ til OKNygaard og tiltrådt som salgschef for drift.

Emil Utoft er uddannet anlægsgartner med speciale i anlægsteknik, jordbrugsteknolog med speciale i landskab og anlæg, og så har han også en akademiuddannelse indenfor ledelse. Emil har tidligere arbejdet en årrække i OKNygaard som både rådgiver, beregner og storkundeansvarlig, hvilket giver et godt udgangspunkt for den nye stilling som salgschef, hvor han vil stå i spidsen for anlægsgartnervirksomhedens driftskunder i hele landet.

Emil Utoft har i den mellemliggende periode haft ansættelse i to andre virksomheder – også med fokus på salg.

”Jeg savnede anlægsbranchen og markedet, så jeg havde gjort mig en del tanker om, at hvis jeg nogensinde skulle tilbage til branchen, så skulle det være hos OKNygaard. OKNygaard er en stor del af min identitet som menneske, og jeg havde svært ved at se mig selv andre steder. Det er nærmest som om, at jeg aldrig har været væk’’, lyder det fra Emil Utoft. Det samme giver hans kolleger hos OKNygaard udtryk for.

Ønsket om at kunne sætte en mere bæredygtig og grøn retning for både branchen, markedet og ude hos kunderne var også medvirkende til, at Emil Utoft valgte OKNygaard til - igen.
 
’’Jeg tror på, at vi i OKNygaard – blandt andet som en del af Europas største anlægsgartnergruppe idverde – kan sætte en ny retning for, hvordan vi skaber og drifter fremtidens grønne og klimatilpassede byrum. Den rejse ville jeg ikke gå glip af”, afslutter han.

OKNygaard A/S
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35394818
P nummer: 1018616285

Send til en kollega

0.062