Byggebranchen er unik. Bygninger er oftest unika-byggerier, der kun opføres én gang, samtidig med at der er en lang række aktører, der samarbejder om at få form, funktion, teknik og kvalitet til at gå op i en højere enhed. Byggeri stiller derfor store krav til samarbejdet på tværs af fagdiscipliner og tydeliggør nødvendigheden af at kunne udveksle viden mellem de forskelige softwareplatforme, som tilfredsstiller de respektive rådgiveres behov.

Inden for BIM er IFC-formatet defakto-standard for dataudveksling mellem rådgivere, entreprenør og driftsherrer. For at alle parter kan deltage på lige fod i samarbejdet, er det nødvendigt at IFC-filformatet løbende opdateres. Det er buildingSMART, der udvikler IFC-formatet og IFC4.3 er den nyeste version, der blev udgivet forsommeren 2021 og bl.a. giver nye muligheder for også at dele informationer om anlæg og infrastruktur.

Den præcise titel er IFC4.3 (Release Candidate 4), hvor Release Candidate indikerer, at der stadig mangler mindre dele af udviklingen, især omkring bagudkompabilitet med tidligere versioner af IFC-formatet.

IFC4.3 bliver en verdensomspændende standard
IFC-formatet er ikke nyt, og gennem årene er de fleste af “børnesygdommene” udryddet. IFC1.0 udkom helt tilbage i 1997, IFC2.0 i 1999, IFC2x3 i 2006 og IFC4.0 i 2013, og i 2021 er det IFC4.3, der ser dagens lys. Den langsomme udvikling – i modsætning til softwareudviklernes hyppige opdateringer – er med til at gøre IFC-formatet robust. Jo færre opdateringer, jo mere “holdbar” er formatet, og skal du åbne en IFC-fil om 20 år, bliver du glad for, at det sker på tværs af så få versioner som muligt. Derfor kan de fleste BIM-programmer i dag uden problemer også åbne en IFC-fil fra 1997.

 Aktuelt arbejder BuildingSMART på at gøre IFC4.3 til en selvstændig, global ISO-standard. Derefter bliver IFC4.3 automatisk en europæisk CEN-standard, som på nationalt niveau implementeres af Dansk Standard (DS). Således bliver IFC4.3 den globale åbne standard for byggeri og anlægsbranchen. Årsagen til den store opbakning til IFC er, at der ikke er andre standarder i byggeriet, når man vil udveksle BIM.

Nye muligheder for anlæg og infrastruktur
Mens IFC-formatet hidtil primært har fokuseret på byggeri, handler nyhederne i IFC4.3 i høj grad om at tilføre IFC den manglende funktionalitet for infrastruktur, som f.eks. veje og jernbaner. Dette er et fagområde, der stiller store krav til definitionen af 3D-geometri, da vejprofiler ikke bare er komplekse i plan og snit, men også i rotation langs centerlinjen. Og netop centerlinjen er et godt eksempel på, hvorfor manglende funktionalitet for anlæg og infrastruktur har gjort det svært for disse faggrupper at benytte IFC.

Forestiller man sig, at en banestrækning eller en vej eksporteres med IFC4.0, der ikke kan indlejre centerlinjen, vil man i mængdeudtræk kun kunne se overfladen i kvadratmeter eller volumenet i kubikmeter – ingen af disse mængder kan omsættes til, hvor mange km bane eller vej, der skal anlægges. Med IFC4.3 er denne udfordring løst, selvom man stadig ikke er kommet helt i mål med udviklingen, og der stadig arbejdes på komplekse problemstillinger, som for eksempel når en jernbane krydser en vej.

Generelt er IFC 4.3 udviklet i et højere tempo end tidligere versioner af IFC, hvilket er en velkommen nyhed. Der er også en lang række større organisationer med i udviklingen – både offentlige aktører og de store softwarevirksomheder, hvilket sikrer, at formatet understøtter de behov der er i branchen og vil kunne overføres til software. I Danmark er Banedanmark og Vejdirektoratet gået sammen i BIMinfra, der aktivt har deltaget i udviklingen for at sikre, at danske ønsker og forhold håndteres i det nye IFC-format. Det er vigtigt for store offentlige bygherrer, at de kan udbyde opgaver i fælles standarder, så de sikrer, at alle kan byde på opgaverne uanset deres softwareplatform. Men også at bygherrerne selv kan håndtere BIM-projekterne, uanset hvilke programmer de er modelleret i.

Lang implementeringsproces
Der kan gå lang tid fra at buildingSMART udgiver en ny version af IFC, til at den er implementeret i de gængse BIM-programmer — og derefter kan der gå flere år, før softwareudviklerne kan få en certificering, der garanterer kvaliteten af deres implementering. Udviklingen af BIM-programmer, som understøtter IFC4.3 har været i gang i mere end et år, så vi kan forvente, at udviklingen denne gang går hurtigere end vi tidligere har set.

Nogle af udfordringerne omkring implementering af IFC4.3 for anlægsprogrammer handler om at generere geometrien korrekt i objekterne og sikre, at de placeres korrekt i den samlede model. Inden for anlæg er der i sagens natur større distancer end ved traditionelt byggeri, hvilket både er en udfordring, når computere skal jonglere store tal, mange kilometer angivet i millimeter, men også en udfordring, når computerens flade model skal omsættes til en krum jordklode. Et konkret eksempel er, hvordan objekter placeres i forhold til hinanden og i forhold til andre objekter. Det kræver en række sammenhængende funktioner, blandt andet fordi veje og jernbaner roterer over deres centerlinje i sving. Dette kræver beregning af ret komplekse formler, som skal fortolkes ens i de forskellige BIM-programmer.

Store softwareleverandører er allerede i gang med implementering af IFC4.3
Bentley og Trimble er to af de helt store softwarehuse, som allerede er i gang med at implementere IFC4.3. Bentley står bl.a. bag programmet Microstation, som man vist godt kan sige er favorit-programmet for vejingeniører. Trimble står bag en række kendte programmer, som f.eks. Sketchup, Tekla og BIMsight, hvor Tekla er meget stærkt til konstruktion af broer. Derfor er det oplagt, at disse udviklere ikke bare afventer en endelig version af det nye IFC-format, før de går i gang med at opgradere deres software til at kunne håndtere IFC4.3, men at de derimod har været en del af udviklingen af det nye IFC-format.

Men selv om vi kan forvente hurtigere implementering af IFC4.3 end tidligere, må man alligevel forvente der kan gå lang tid før vi har en række BIM-programmer, der kan håndtere IFC4.3 til både import og eksport, samt at de har de certificeringer, der gør vi kan stole på kvaliteten af udvekslingen. Derfor må vi også forvente en trinvis udbygning af BIM-programmernes IFC-kompatibilitet, hvor vi formentlig først vil se eksport af IFC 4.3 og først senere også import af disse modeller.

For byggeri har IFC-formatet længe været modent nok til udveksling mellem byggebranchens parter, mens vi stadig må vente lidt, før vi også kan få anlæg og infrastruktur med i samarbejde og vidensdeling med IFC, selv om vi nu kan se lys for enden af tunellen. At udvikle de standarder, som er nødvendige for at branchen kan øge produktiviteten i fremtiden, er resultatet af mange menneskers massive arbejdsindsats.

En stor del af indholdet i denne artikel, samt alle illustrationer er fra buildingSMART Internationals “General Assembly of Implementers”-webinar i juni 2021. Særligt præsentationen fra IFCrail-rummet.

Tilmeld dig Molios nyhedsmail og få relevante nyheder fra bygge- og anlægsbranchen direkte i din indbakke.