23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Carl Ras hjælper ungt cykeltalent videre til AG2R U23

19-årige Frederik Erringsø har underskrevet kontrakt med det franske cykelhold AG2R Citroën U23 Team.

Carl Ras bakker op om det unge cykeltalent med et personligt sponsorat, der dækker udgifterne til AG2R Citroën U23 Team og en universitetsuddannelse i Frankrig.

Efter 2 år som cykelrytter på Junior Teams med flere nationale og internationale succeser, og 1’ års seniorrytter på Team IBT-BH Carl Ras, ser Frederik Erringsø frem til sit næste skridt i karrieren, når han i løbet af september måned starter på AG2R Citroën U23 Team med base i Chambéry i Frankrig:

”Jeg er enormt glad og stolt over at have fået muligheden for at blive en del af AG2R Citroën U23 Team. Det er et professionelt udviklingshold med mere end 20 års erfaring, der med et stort setup og en World Tour afdeling kan være med til at sikre mig en fremtid inden for cykelsporten,” fortæller Frederik Erringsø, der drømmer om, at han en dag kan ende videre på World Tour holdet. Han fortsætter:

”Med de franske alper lige uden for hoveddøren ser jeg frem til et spændende og udfordrende træningsmiljø på et nyt niveau, og en anden type cykelløb, end dem jeg har været vant til i Danmark. Samtidig er det noget nyt for mig, at jeg skal bo sammen med de andre cykelryttere på holdet. Jeg tror, det kan give os et virkelig stærkt sammenhold, der kan gavne os i cykelløbene.”

Personligt sponsorat dækker drift og skolegang
Det er en forudsætning for alle de unge cykelryttere på AG2R Citroën U23 Team, at de sideløbende med cykelholdet tager en uddannelse. Med et personligt sponsorat fra Carl Ras får Frederik Erringsø hjælp til at komme ind på det franske udviklingshold, samtidig med at han kan tage en universitetsuddannelse:

”Danmark er et af verdens bedste lande inden for cykelsporten, og derfor har vi støttet dansk cykelsport igennem mange år. Vi vil især gerne støtte op om ungdommen og den modningsproces, som unge, talentfulde ryttere skal igennem for at kunne gå hele vejen og måske ende som professionel,” siger Gorm Rasmussen, der udover at være administrerende direktør i Carl Ras selv er passioneret cykelentusiast. Han tilføjer:

”Frederik er en ung fyr med masser gåpåmod, viljestyrke og ydmyghed, hvilket taler godt ind i vores værdier i Carl Ras. Med et personligt sponsorat, der både dækker driften og hans skolegang, håber vi på at kunne hjælpe ham videre i hans professionelle cykelkarriere og samtidig ruste ham med en faglig base, han kan bruge fremadrettet.”

Når Frederik Erringsø starter på universitetet, skal han blandt andet studere fransk for at styrke sin position på AG2R Citroën U23 Team:

”Størstedelen af cykelrytterne og de ansatte bag cykelholdet er franskmænd, så det er vigtigt, at jeg kan kommunikere ordentligt med alle. Det gør også, at jeg bedre kan fokusere på min udvikling på holdet,” fortæller han.

Bidrager til udviklingen af dansk cykelsport
Carl Ras er fast hovedsponsor for Team NPV Carl Ras Roskilde junior, DCU Team IBT-BH Carl Ras og kontinentalhold Restaurant Suri Carl Ras med formålet om at støtte udviklingen blandt unge cykelryttere.

”Hovedsponsoraterne dækker blandt andet alle vores teamcykler, en sportsdirektør og vores muligheder for at komme til udenlandsløb. Når hele denne base er i orden, kan vi cykelryttere i højere grad koncentrere os om at træne og udvikle os som ryttere,” siger Frederik Erringsø om sin erfaring på Carl Ras’ junior cykelhold. Han tilføjer:

”Det samme gør sig gældende for mit nuværende hold Team IBT-BH Carl Ras. Uden en sponsor som Carl Ras kunne teamet ikke fungere på det høje niveau, som teamet efterhånden har opnået. Jeg synes derfor, at Carl Ras er ekstrem vigtig for talentudvikling i Danmark, og for mig er det noget særligt, at jeg også fremover har Carl Ras i ryggen. Det motiverer mig endnu mere i forhold til at nå hele vejen i mål med at blive professionel cykelrytter på et World Tour hold.”

Cykelsporten er ifølge Gorm Rasmussen også integreret internt i Carl Ras, hvor flere medarbejdere deler en passion for cykling:

”Vi afholder netværksarrangementer for kunder, medarbejdere og andre forretningsforbindelser med interesse for cykelsporten og kører også selv cykelløb. Samtidig giver vi tilskud til sportstøj og sikrer medarbejderne gratis deltagelse i forskellige sportsarrangementer og aktiviteter for at styrke fællesskabet og kulturen i organisationen.”

Carl Ras A/S
Mileparken 31
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70587114

Kontaktperson

EGF
Emilie Greve Falbe-Hansen
Kommunikationsansvarlig
EGFH@carl-ras.dk

Send til en kollega

0.078