23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny EC-motor og nyt ventilatorhjul giver 10% lavere elforbrug

Systemairs ventilationsaggregater med navnet TIME ec er blevet optimeret yderligere. Udskiftning af EC-motor og ventilatorhjul giver i gennemsnit et 10% lavere elforbrug.

Systemairs R&D-afdeling har gennem et stykke tid arbejdet på at optimere TIME ec aggregat-serien og opskriften på succes fandt de syd for grænsen. En tysk leverandør der kunne tilbyde et nyt højeffektivt ventilatorhjul støbt i komposit og en ny udvidet EC-motorserie har givet bonus, fortæller Ulf Bang, Udviklingschef i Systemair.

- Det passer perfekt ind i vores aggregater og gør TIME ec linjen stærkere og mere energieffektiv. Der er mange fordele ved det nye hjul og den nye EC-motor. For det første er der en optimeret sammenbygning af ventilatorhjul, motor og hastighedsregulering. For det andet betyder de ekstra motorstørrelser i forhold til tidligere, at nedregulering af motoren minimeres, og dermed kan der opnås en højere virkningsgrad.

Udførlige tests

- Vores tekniske afdeling har gennemført omfattende tests for at sammenligne de to ventilatortyper med hinanden. Alt i alt viser resultaterne en reduktion af SFP-værdier (Specific Fan Power) over hele linjen. I gennemsnit ligger de nye 10% lavere end tidligere og i enkelte arbejdspunkter har vi registreret en forskel på helt op til 15-19%.

- Kravene til SFP-værdier i Danmark er nogle af de skrappeste i Europa, og derfor er det også tilfredsstillende, at det nu er lykkedes at gøre SFP-værdierne endnu lavere end før. Det gør at vi føler os godt rustet til konkurrencen på det danske marked, slutter han.

Ændringerne betyder desuden en besparelse på fejlstrømsrelæet på de mindre aggregater (TIME10, 15 og 20). De skal stadig tilsluttes til 3*400V, men som noget nyt er aggregaterne bestykket med 1*230V ventilatorer.

Om TIME ec:

- 6 størrelser med luftmængder fra 750-11.400 m3/h
- Integreret automatik
- Med roterende veksler eller modstrømsveksler
- EC-motor, kammerventilator
- Tilluft- og fraluftspjæld integreret
- Posefiltre F7/M5
- Vandvarmeflade eller el-varmeflade
- Indendørs eller udendørs
- Kan leveres med køleunit type DVU
- Eurovent-certificeret

Systemair A/S
Ved Milepælen 7
8361 Hasselager
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK82378014
P nummer: 1003206416

Send til en kollega

0.078