23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Løwehjertet på rette sted til rette tid - Tre korte og et langt brøl for LØWENER i 125 år

28. januar 2014 er en særlig dag. Handels- og ingeniørfirmaet V. Løwener med Niels Barfod Jakobsen bag rattet fylder 125 år. Det er mere end en menneskealder og noget af en præstation.

28. januar 2014 er en særlig dag. Handels- og ingeniørfirmaet V. Løwener med Niels Barfod Jakobsen bag rattet fylder 125 år. Det er mere end en menneskealder og noget af en præstation. Evnen til at læse og følge markedet, tilpasning af organisationen til de eksterne forhold og faktorer samt - ikke mindst - et sæt handlekraftige medarbejdere med fremdrift, vilje og ihærdighed har betydet, at huset Løwener stadig lever i bedste velgående.

Det fantastiske Valdemar-fundament
V. Løwener blev stiftet af Valdemar Løwener 28. januar 1889. Første registrerede varemærke var den arbejdsomme løve og drejebænken i 1898. Valdemars overordnede ide med virksomheden, som dengang havde til huse på Vesterbrogade i København, var oprindeligt salg af kvalitetsstål. Det blev lidt af et verdensomspændende foretagende med afdelinger i Amerika, Rusland, Tyskland, Sverige og Norge. Voldsomme historiske begivenheder i form af krig og revolution betød, at der var behov for en ændring af konceptet. Løwener gik derfor ind i handel med innovative maskiner og teknisk udstyr, herunder værktøjsmaskiner, pumper, elektrisk svejseudstyr, vej- og brandmateriel og specialværktøjer til automobilreparation. I 1971 flyttede Løwener, som nu var et interessentskab, til nuværende adresse på Smedeland 2 i Glostrup.

Moderne tider med ny Løwe i kongerækken
Løwener blev i 1999 omdannet til et privatejet aktieselskab under navnet V. Løwener A/S og blev i 2004 overtaget af Niels Barfod Jakobsen som har bygget videre på konceptet, der er hjertet i Løwener-dynamoen, nemlig "rette tekniske løsning til rette tid". Leveringsprogrammet er derfor konstant blevet videreudviklet med det nyeste, det mest effektive, det kvalitetsmæssigt og ergonomisk bedste og det miljømæssigt reneste til den stadigt voksende kundeskare inden for industrien, autobranchen og entreprenørsektoren. Organisationen er blevet strømlinet og tilpasset, således at kunden får kvalitet for pengene og ikke betaler for administrative tidskrævende procedurer og hierarkisk opbyggede systemer. I Løwener går vejen fra beslutning til handling i lige linie, ligesom den papirmæssige sagsbehandling er kogt ned til det allermest nødvendige, siger Niels Barfod.

Et æg uden salt er ikke godt nok ..
Højteknologisk udstyr uden ledsagende rådgivning og after-sales-service er som æg uden salt, udtaler Niels Barfod og fortsætter: En teknisk innovativ løsning i sig selv skaber ikke den merværdi i form af tidsbesparelse og produktivitet, som kunderne har behov for, hvis ikke den ledsages af fagkyndig rådgivning, teknisk know-how og service på ekspertniveau. Så kunne kunderne lige så godt handle på nettet eller direkte hos producenten. Bl.a. fordi service og vedligeholdelse er så stor en del af Løweners forretningskoncept, valgte Niels Barfod i 2009 at udvide med et nyt stort servicecenter i Stilling v/Skanderborg til erstatning for det eksisterende i Hadsten.

Løwener entreprenørmateriel igennem 125 år

Moderne vejbygningsmateriel

Løwener startede for alvor som leverandør af vejmateriel i tiden efter 2. verdenskrig. I et af firmaets hovedkataloger på dét tidspunkt lancerede Løwener bl.a. samlede løsninger i form af komplette tjæretog. Denne maskine - en helhedsløsning bestående af traktor-fejemaskine, asfalt-/tjæremaskine og selvkørende grusspredemaskine med tromlevalser - vandt indpas på datidens marked. Den var i stand til at overfladebehandle en vejbredde på 2,2 m i én arbejdsgang. Noget af det mest avancerede og gennemtænkte, man kunne opdrive - dengang!

I dag byder programmet på et noget anderledes koncept, hvor der - i tillæg til det rent produktive og helhedsorienterede - også er lagt vægt på ergonomi, komfort, arbejdssikkerhed og miljøvenlighed.

Nyt BOMAG program med alt til jord og asfalt siden 1959
Maskinerne fra BOMAG er kendetegnet ved styrke, kompakt design, god ergonomi, perfekt udsyn til alle sider og ikke mindst markant brændstofbesparelse takket være BOMAGs kendte ECOMODE motorstyringssystem (giver op til 30% brændstofbesparelse).

Nyeste BOMAG bud på vejbygningsmateriel
BOMAG tromletræk BW 177 D-5 (6.700 kg), mellemstørrelse tromletræk med arbejdsbredde på 169 cm, øget trækkraft, vedligeholdelsesfrit knækled og ergonomisk kabine med perfekt udsyn. En slidstærk og driftssikker løsning – enkel i brug og vedligeholdelse. Fås også med EVIB-meter (ekstraudstyr) til aflæsning af underlagets bæreevne.

BOMAG kompaktfræser BM500/15 (i daglig tale ”en smal BOMAG-sag”), arbejdsbredde på 500 mm, motoreffekt på 125 HK, fræsedybde op til 210 mm og standard fræsebredde på 500 mm. Den smalle sag er kendetegnet ved optimal vægtfordeling og afbalancering for perfekt greb i underlaget og suveræn manøvredygtighed, lavt brændstofforbrug med ny intelligent skæregeometri og BOMAG ECOMODE-system.

Løwener kunne bestemt også tromle på flere måder dengang. Her ses en 7-9 tons tandem dieselmotortromle med to-cylindret dieselmotor, to ophakkeapparater og overrislingsanlæg.
Den anden mere enkle model er en stangstyret tromle til lappearbejde og mindre gang- og cykelstiarbejder.

Når man siger A må man også sige B
Når vejen er anlagt, skal den holdes ren. Blandt datidens populære Løwener løsninger i kategorien materiel til vedligeholdelse af parker, pladser og veje kunne man f.eks. opleve en traktor-fejemaskine, som passede til alle gængse traktormærker. Modellen blev lanceret i ét af firmaets hovedkataloger efter 2. verdenskrig.
Den lukkede og bastante model er en specialfejemaskine leveret til Flyvevåbenet i 1950’erne.

Verdens bedste fejemaskine
I dag fejer Løwener med dét, mange kalder verdens bedste fejemaskine, nemlig RAVO, som leveres i størrelse 4,5 - 5,5 m3. RAVO er en worldwide populær, ergonomisk og miljøvenlig løsning til renholdelse af byområder. Maskinen fejer og renser med perfekt driftsøkonomi, og den kommer hurtigt fra arbejdssted til arbejdssted ved en hastighed på 80 km/t. Den er enkel i betjening, styring og vedligeholdelse. Bl.a. er kostesystemet helt vedligeholdelsesfrit. RAVO kan udvides med en ekstra kost, et vandgenbrugssystem, som sikrer en støvfri fejning over tid, et højtryksspulesystem specielt til rengøring af skilte, hjørner og selvfølgelig selve maskinen.

Der blev også gravet i fortiden ..
Lige fra starten var Løwener også fremme med moderne graveløsninger. Billedet viser en af Løweners første gravemaskiner, en diesel-mekanisk version på gummibælter.
I nyere tid blev gravning en markant succes omkring 1996, hvor Løwener overtog eneforhandlingen af Kubota minigravemaskiner.

Kubota-programmet har lige siden vokset sig stort og stærkt og spænder lige fra de helt små minigravere på 850 kg til de største på 8,9 ton. Siden starten er der hver gang med lanceringen af nye maskiner lagt flere og flere tanker og kræfter i udviklingen af endnu bedre ergonomi, bruger- og servicevenlighed, brændstoføkonomi og miljøvenlighed.

En ren gravefornøjelse
I foråret 2013 lancerede Løwener sin nye Kubota 8 tons minigraver med fabriksmonteret partikelfilter og superergonomisk førerkabine – den rene gravefornøjelse med nærmest luksuriøs kabine!

Den nye Kubota KX080-4 minigraver i 8 tons klassen er stærk, effektiv, støjsvag, miljøvenlig og i det hele taget spækket med de unikke egenskaber og fordele, som kendetegner alle serier af Kubota minigravemaskiner. Som den første af alle fabrikater af 8 tons minigravere leveres KX080-4 som standard i.h.t. EU emissionslovgivning Stage 3B.

100% elektrisk gravearbejde eller ”både-og”
I foråret 2005 udviklede Løwener en 100% eldrevet 850 kg minigraver specielt til indendørs opgaver. Fordi det ikke altid er en ”enten-eller” løsning, der er brug for, konstruerede Løwener samtidig en hybrid ”både-og” udgave i 1.700 kg klassen til kørsel på el og diesel, hvor den ønskede energiform vælges alt efter behov og opgave. Såvel den 100% elektriske som den ”hybride” er lidt af et fund, når det kommer til vedligeholdelse. Alle primære komponenter er anbragt, så de er lette at komme til.

Det skal jo også køres bort ..
Det siger da sig selv! Alt, hvad der er gravet op, skal fjernes, og den opgave kræver brug af et formålstjenligt og effektivt værktøj.
I tiden efter 2. verdenskrig kunne man med fordel anvende denne dumper fra datidens Løwener hovedkatalog: En ”dumper / transportvogn til svært arbejde f.eks. i forbindelse med gravemaskiner”, fås i to udførelsesformer, bl.a. den viste, hvor føreren ser ud over læsset, og så den modsatte, hvor føreren vender ryggen til læsset” ...

I dagens dumper-program er der ligeledes mange modeller at vælge imellem. Den viste version byder ganske vist ikke på tag over hovedet, men udsynet 360o rundt må til gengæld siges at være en del mere effektivt og befordrende for arbejdssikkerheden. Alle Løwener dumpere har i dag ROPS sikkerhedssystem som standard og kan tillige fås med FOPS. Den viste version er knækstyret med aksler, hydrostatisk transmission, Kubota-motor og joystick med frem/bak kørsel.

Hop med på den elektriske vogn
Løwener havde allerede rene transporttanker for 100 år siden, hvor firmaet i perioden omkring 1. verdenskrig satte sig solidt på det elektriske transportmarked i Danmark. Her var Postvæsenets flåde af el-køretøjer bl.a. på sit højeste i 1922 – med hele 69 vogne, produceret af tyske Elitewagen og leveret af Løwener.

Miljøvenlig, støjsvag og praktisk transport går aldrig af mode! Løwener tilbyder i dag et komplet program af elektriske multifunktionelle minitransportere af fabrikatet Goupil. Kunden har frit valg mellem 25 forskellige opbygninger – alt efter formålet, som f.eks. kan være: Affaldsindsamling, renholdelse, vanding, højtryksrensning, kørsel med mad-/drikkevarer, som skal holdes kolde eller varme, bagagetransport i lufthavne, intern transport i lagerhaller, og hvad man ellers måtte ønske sig. Goupil kan leveres i to forskellige størrelser samt i en hybrid-version.

Det brede og veludstyrede program
Som Niels Barfod udtrykker det, skal der være noget at vælge imellem, og Løwener skal derfor repræsentere en bred vifte af teknologier, teknikker og principper til en given opgave. En opgave kan som regel altid løses på flere måder, men det handler om at finde dén, som er bedst egnet til kunden og behovet. Dét er netop her, Løwener rådgivning har sin styrke.

Generationsskifte på vej
Løwener er en organisation med stærke traditioner og en fantastisk fælles fremdrift og vilje til at skabe resultater. Mange har haft en fælles opvækst i Løwener, og der er således tradition for, at den enkelte medarbejder bliver hos os i mange år. Vi står derfor over for et generationsskifte inden for de næste år, som vil være præget af nye ansigter, der gradvist tager over efter vores mange "grå guldløwer m/k”, slutter Niels Barfod.

Begivenheden fejres til sommer
De 125 år fejrer vi til sommer, når det gode vejr kommer!


Løwener A/S
Smedeland 2
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21582387
P nummer: 1003120068

Send til en kollega

0.078