23948sdkhjf
Del siden
Annonce

De første 16 år med Enghave brygge (Del 1 af 3)

JUUL FROST arkitekter er hovedrådgiver på Enghave Brygge Syd – et område de har arbejdet i for By og Havn gennem 16 år. Læs interview om hvordan BIM har effektiviseret arbejdet.

JUUL FROST Arkitekter  har arbejdet med Enghave Brygge siden 2007. Aktuelt har tegnestuen været ansvarlige for lokalplantillægget i forbindelse med den nye metrolinje- og plads, herunder konsekvenser for bebyggelsesplanen, trafik og designet af en den ny metroplads. I midten af januar blev hovedentreprenøren Munck offentliggjort for anlægsprojektet, og hele Enghave Brygge Syd projektet bliver sammen med den nye metrostation indviet i løbet af 2024.

Vi har talt med Line Stybe Vestergaard, Landskabsarkitekt MAA MDL og partner samt projekteringsleder og designansvarlig for Enghave Brygge Syd, og Ulla Francati, landskabsarkitekt cand.hort.arch MDL og senior-landskabsarkitekt. Dette er første af tre dele af interviewet, du kan læse i dets helhed her → 

Projektmaterialet er samlet ét sted
Enghave Brygge Syd er designet og projekteret i Archicad. En af fordelene ved BIM er, at du kan samle al projektmaterialet ét sted, som du så kan dele med dine kolleger og samarbejdspartnere via tegnestuens server. “Alle tegnestuens 2D-tegninger ligger i én fil, der har klar mappestruktur for de forskellige skitse-, projekterings- og udførelsesprojekter. Det gør det overskueligt for os og at finde rundt i projektet, og vi deler IFC-filer med vores samarbejdspartnere”  indleder Line Stybe Vestergaard og uddyber, “Det giver en masse fordele at have alt materiale samlet et sted.” Ulla Francati nikker og tilføjer, “Med så mange entreprisegrænser som løbende rykker sig, ville vi under normale omstændigheder skulle have 5 filer åbne ad gangen, hvis vi ikke havde samlet projektmaterialet i én fil.”

LÆS OGSÅ Gratis webinar: Sådan laver du LCA-beregninger

Kvalitetssikring og kollisionskontrol i 3D
3D-modellerne er gemt i en særskilt fil, som linkes ind i tegningsfilen – både for at sikre, at projektmaterialet ikke bliver for tungt at håndtere, men også fordi tegnestuen benytter 2D-tegninger og 3D-modellen til forskellige formål. 3D-modellen benyttes hovedsageligt til omfattende koordinering og kvalitetssikring, som f.eks. kollisionskontrol, så de bl.a. sikrer at metroen, fundamenter til vejbelysning og rørforsyningen m.m. ikke støder ind i hinanden. Derudover er 3D-modellen en del af udbudsmaterialet, og den deles med eksterne partnere via BIM-vieweren BIMx.

 Selv om 2D-tegninger er uundværlige for selve udførelsen, er 3D-projektering oplagt til både landskab og infrastruktur. ”Projektet er et puslespil af forskellige højder, som skal passe sammen. Det er vigtigt for os at kende opbygningshøjderne helt præcis for bl.a. at sikre plads til træer eller for at placere kajens hammer korrekt i forhold til detail-modellen af spuns. Vi skulle dokumentere, at der er tilstrækkeligt med plantehuller, som alle er modelleret i 3D, for at sikre at de ikke kolliderer med rørføringer og ankrene fra spuns,”  forklarer Ulla Francati.

 “Under vejforløbet er der fuldt pakket med diverse rørføringer, som det har været en udfordring at få koordineret på tværs af respektafstande til metro og broer samt afvanding af alle flader. Det har været en gave, at vi helt fra starten udviklede en detaljeret og præcis 3D-model af alle dele af projektet, som vi hele tiden har kunne holde tingene op i mod. Her har BIM som metode været grundlaget for et godt samarbejde med MOE,”  fortæller Line Stybe Vestergaard.

Illustrationer: JUUL FROST Arkitekter. /  Foto: GRAPHISOFT Center Danmark

 

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057
P nummer: 1025084957

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk

Send til en kollega

0.078