23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Uponor PEX Pipe Blue - Verdens første biobaserede PEX-rør

Danske rådgivere, bygherrer og entreprenører efterspørger i stigende grad grønne løsninger baseret på bæredygtige og genanvendte råmaterialer.

Nu får alle parter og interessenter en attraktiv ny valgmulighed til kunder og projekter, som prioriterer hensynet til klima og miljø: PEX Pipe Blue, verdens første biobaserede PEX-rør. Lanceringen er en naturlig del af Uponors store engagement i genanvendelige råvarer, og nyheden vil gøre det nemmere for VVS-installatører at imødekomme de stigende krav om bæredygtige produktvalg.

Nyhed med dokumentationen i orden

Uponor har siden introduktionen af PEX-rør i 1972 sat standarden på området og har konstant skubbet udviklingen fremad. Derfor er det naturligt, at det også er Uponor, der griber den bæredygtige dagsorden med PEX Pipe Blue.

For Uponor betyder det, at vi kan tilbyde løsninger, hvor både funktionalitet og dokumentation er på plads:

·         Rørene er fremstillet med ISCC-certificeret 2 generations biomateriale
·         Samme fremragende produktegenskaber som konventionelle Uponor PE-Xa-rør
·         Et reduceret CO2-fodaftryk på op til 90 procent i forhold til konventionelle rør

"I en tid med stigende efterspørgsel på grønne løsninger giver introduktionen af PEX Pipe Blue en fordel, fordi dokumentationen er på plads, så kunderne ikke skal bruge ressourcer på selv at dokumentere fakta," fortæller produktchef Anders Møller fra Uponor og fortsætter: "Vi ved af erfaring, at det kan koste tid og kræfter, og her giver PEX Pipe Blue et forspring fra starten."

Kan erstatte konventionelle PEX-rør

Der skal ikke tages særlige hensyn til de mere klima- og miljøvenlige Uponor PEX Pipe Blue-rør i forhold til konventionelle PEX-rør. Nyheden kan bruges til præcis de samme opgaver som for eksempel:

 ·        Brugsvandstilslutninger
·         Gulvvarme
·         Radiatortilslutninger

På samme måde kan Uponor PEX Pipe Blue-rør anvendes til både nybyggeri med høje miljøstandarder og til renoveringer, hvor klima- og miljøprofilen skal opgraderes.

 Hvordan er det lave fodaftryk beregnet?

Det betydeligt lavere CO2-fodaftryk for de nye PEX Pipe Blue sammenlignet med fossilbaserede PEX-rør er baseret på beregninger af miljøvaredeklarationer (EPD) i henhold til standarderne EN15804+A1, CML / ISO21930. 

Produktchef Anders Møller forklarer: "EPD'en anvender livscyklusvurderingen – også kaldet LCA – til at foretage en omfattende vurdering af et produkts miljøpåvirkning i hele dets livscyklus. Alle data verificeres naturligvis af en uafhængig tredjepart.”

Fuld transparens gennem hele værdikæden

Hele forsyningskæden for PEX Pipe Blue-produkterne er certificeret af International Sustainability and Carbon Certification. ISCC er en uafhængig organisation, der sikrer sporbarhed og gennemsigtighed gennem hele forsynings- og produktionskæden.

Forsyningen af genanvendelige råmaterialer er baseret på det såkaldte massebalanceprincip.  Det betyder, at for hvert ton ISCC-certificeret genanvendeligt råmateriale, der indgår i produktionen, kan en tilsvarende mængde PEX-rør hævdes at være ISCC-certificeret.

Brugen af ISCC-certificeret biobaseret materiale bidrager til at erstatte fossile ressourcer med genanvendelige råvarer. For at sikre, at alle ISCC-krav er opfyldt, revideres Uponors ISCC-certifikat årligt af en uafhængig tredjepart.

Se mere på https://www.uponor.com/da-dk/vvs/produkter/pex-pipe-blue

UPONOR BUILDING SOLUTIONS DENMARK
Kornmarksvej 21
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK66335518
P nummer: 1000206063

Kontaktperson

FM
Frank Meeske
Marketingschef
+45 40287061 frank.meeske@uponor.com

Send til en kollega

0.078