Fra 2023 bliver LCA-beregninger en obligatorisk del af bygningsreglementet. GRAPHISOFT Center Danmark har i samarbejde med Lendager udviklet et værktøj til LCA-beregninger. Værktøjet hedder DesignLCA.

Beregner klimaftryk fra både byggematerialer og bygningsdrift
DesignLCA beregner både CO2e fra byggematerialer og bygningsdrift på samme måde, som når der udarbejdes datagrundlag med henblik på DGNB-certificeringer. Materialedelen af DesignLCA indeholder foreløbigt 39 forskellige byggematerialer, hvor klimabelastningen for fase A1-A3 og C3-C4 er påført som egenskaber. Udover klimaaftrykket fra bygningens materialer, kan DesignLCA også beregne klimabelastningen fra energien til driften. Dette gøres via en kompleks simulering direkte fra 3D-modellen, så det er så præcist, som det kan være.  

LÆS OGSÅ: LCA-beregning på nyt bligprojekt af Lendager

DesignLCA sammenlignet med andre programmer som IDA ICE, LCAbyg og Be18
Vi har testet DesignLCA op imod en række af de gængse LCA-beregningsprogrammer. Et af disse er IDA ICE, som energi-ingeniører benytter til beregning af en bygnings driftsenergi. Resultatet i Archicad set over et helt år ligger tæt op ad resultatet for samme bygning i IDA ICE.

Vi har også testet op imod Be18, der er udviklet af Aalborg Universitet. I Be18 skal man have præcis info om antallet af lyskilder og deres specifikationer, om mængden af rør og deres isolering, vinduesstørrelser og -typer etc. Det behøver man ikke med Archicad og DesignLCA, som automatisk trækker de relevante generiske data, da man som arkitekt sjældent har dette med i BIM-projektet.  

LÆS OGSÅ: Hvad er DesignLCA?

DesignLCA beregnes klimabelastningen fra nogle faktorer som et procentvis overslag, der bliver lagt til i Excel. Det gælder f.eks. for klimabelastningen fra byggepladsen, fra installationer som f.eks. EL-installationer, VVS og ventilationsrør, samt fra fast inventar. Det betyder, at DesignLCA kan give et resultat, uden man har modelleret byggepladsen, installationer og fast inventar i BIM-projektet. I LCAbyg kan du også indtaste erfaringstal for energiforbruget på byggepladsen, hvis det er noget man lige har liggende, men som nævnt ovenfor bliver dette formentlig ikke et krav i det kommende bygningsreglement.

Det helt præcise resultat med 2 streger under får du i den endelige LCA-beregning, som formodentlig vil kræve en kombination af LCAbyg og Be18. Men for at lave denne beregning kræver det produktspecifikke EPD’er på alle materialer og produkter, samt produkt-data indtastet i Be18 for varmekilder lyskilder, m.v..

Andre muligheder for BIM-baserede LCA-beregninger
GRAPHISOFT Center Danmark er ikke de eneste, som er i gang med at udvikle digitale værktøjer til at udføre LCA-beregninger. En række danske tegnestuer har lavet smarte LCA-beregnere, der kigger ned i BIM-projektet. Men så vidt vi ved, kan ingen af dem anslå CO2-aftrykket fra driften, men derimod forholder de sig udelukkende til byggematerialernes klimapåvirkning. Det betyder, at rådgiverne er nødsagede til at benytte Be18 for at kunne udføre denne beregning. Andre tegnestuer har lavet en eksport fra Revit via Rhino og Grasshopper til en JSON-fil, der kan importeres i LCAbyg.

Foreløbigt lader DesignLCA til at være den eneste LCA-beregner, som både kan beregne materialernes og driftens CO2e-aftryk og levere resultatet som kg. CO2 pr. m2 pr. år. Det giver rådgiverne mulighed for at sikre sig, at deres bygninger holder sig under bygningsreglementets nye grænseværdi, der introduceres i 2023.

Dette er forkortet udgave af blogindlægget ’Beregning af energi, CO2 og LCA’. Du kan læse hele blogindlægget hér →