23948sdkhjf
Del siden
Annonce

NTI Group køber svenske Cadcraft AB

NTI Group, en af Europas førende udbydere af software og tjenester til bygge-, design- og fremstillingsindustrien, har annonceret købet af svenske Cadcraft AB.

NTI Group ('NTI') har købt svenske Cadcraft pr. 31. maj. Det betyder, at NTI etablerer sig som den førende Autodesk-partner i Norden for Design & Manufacturing-industrien (D&M-industrien). NTI’s internationale rejse med de første opkøb uden for Danmark startede i Sverige i 2004 og nu 18 år senere, efter flere opkøb i både Sverige og resten af Europa, tages et stort skridt fremad ved at byde Cadcraft velkommen i NTI-koncernen.

Cadcraft er en svensk Autodesk Gold Partner med mere end 35 års erfaring og 50 ansatte. Cadcraft er aktive i både fremstillings- og byggebranchen og leverer software, konsulentydelser, uddannelse og digitale løsninger til øget effektivitet og konkurrenceevne.

Med opkøbet mere end fordobler NTI-koncernen i Sverige sin størrelse målt på medarbejdere og får dermed en omsætning på ca. 300 millioner SEK. For NTI Group betyder det, at det nordiske fodaftryk styrkes markant, men også at NTI Group bliver den største Autodesk-partner for D&M-industrien i EMEA.

Opkøbet af Cadcraft
Steen Alexander, CEO i NTI Group, siger: "Det gør mig meget stolt at dele nyheden om, at Cadcraft bliver en del af NTI-teamet. Jeg har kendt Cadcraft og deres passion for at servicere kunder i mange år, og jeg ser frem til at byde mange nye og kompetente mennesker velkommen i vores svenske team. Det nye styrkede NTI-team i Sverige vil gøre NTI i stand til at blive en endnu stærkere teknologi- og løsningspartner for både eksisterende og nye kunder.

Det gør mig særligt begejstret, at Cadcraft, der af sine kunder er anerkendt som en førende leverandør af D&M-løsninger, øjeblikkeligt er med til at styrke og udbygge vores kernekompetencer, hvilket kommer vores svenske og europæiske kunder i D&M-industrien i Europa til gode."

En del af en stærk global koncern
"Cadcraft er et velkendt brand og en solid forretning, og vi er glade for at have taget et skridt fremad ved at slutte os til en stærk global partner som NTI. Cadcrafts DNA og værdien for vores kunder har altid været vigtigt for os. Med NTI er vi gået sammen med en stærk virksomhed, som vi kan dele vores visioner med samtidigt med at vi supplerer hinanden. Dét gør os i stand til at rådgive og støtte vores kunder endnu bedre”, forklarer Johan Moberg, administrerende direktør for Cadcraft.

 Jesper Kalko, ejer af NTI Group, tilføjer: ”Det første opkøb som NTI foretog uden for Danmark var i Sverige i 2004. Det føles fantastisk, at vi 18 år senere stadig udvider vores forretning i Sverige - denne gang ved at inkludere Cadcraft i NTI Group. Dette styrker vores position markant i Sverige og vi glæder os til at fortsætte vores rejse med et endnu stærkere hold i Sverige. Hjerteligt velkommen til alle vores nye kunder og kollegaer!”

For mere information, kontakt venligst:
Steen Alexander, CEO NTI Group, e-mail: sax@nti.dk , mobile: +45 2149 2140
Jesper Kalko, Owner NTI Group, e-mail: jk@nti.dk , mobile: +45 2161 7239
Johan Moberg, CEO Cadcraft, e-mail: johan.moberg@cadcraft.se, mobile: + 46 703 79 11 64

NTI A/S
Lejrvej 15
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12252528
P nummer: 1009002266

Kontaktperson

PBB
Peter Bjørnum Bøttern
Marketingkonsulent

Send til en kollega

0.063